Sidste nyt fra fronten...

Kaere venner, saa er jeg langt om laenge tilbage igen. Der er gaaet mere end 2 maaneder siden sidst, og de fleste af jer ved, at jeg tilbragte knap 2 mdr. i Danmark inden jeg fik visum til Iran og skyndte mig tilbage for at fortsaette hvor jeg slap... Og nu er jeg altsaa tilbage. Jeg bor igen hos mine soede venner, Hamid og Shirin og deres soen, Erfan, i den vestligste del af Tehran, helt oppe under bjergene.Der er sket saa meget, saa jeg maa forsoege at fatte mig i korthed.For at starte med det vaesentligste, nemlig status quo, saa er der desvaerre ikke meget nyt. Jeg har og har haft udsigt til flere gode jobs indenfor staerke organisationer, men indtil videre er det hver gang strandet paa grund af min manglende opholds- og arbejdstilladelse, som de faerreste virksomheder vil sponsorere. I oejeblikket arbejder jeg paa flere forskellige fronter med diverse kreative loesningsmuligheder, men jeg ved ikke, om det vil lykkes mig at skaffe den forbistrede tilladelse. Det ser ud til, at den iranske stat helst ikke under nogen omstaendigheder lukker op for udenlaendinge, med mindre de er diplomater (og dermed noedt til det), medbringer formuer af udenlandsk valuta eller gifter sig med iranere og konverterer til islam! Tja, saadan ser det ud, men af og til viser der sig alligevel et smuthul og det satser jeg stadig paa, selvom jeg ser paa realiteterne med andre oejne end for nogle maaneder siden.Og hvad er tiden saa gaaet med - ud over jobsoegningen og alle moederne med diverse forbindelser?Jo, ind imellem har der vaeret en masse gode og ogsaa mindre gode oplevelser. Blandt de gode var en tur til det Kaspiske Hav, hvor jeg svoemmede rundt baade under den braendende middagssol og i klart maaneskin med udsigt til stjerneskud. Jeg har haft dejlige bjergture. Paa en af dem var jeg naer faldet om af udmattelse, fordi vi kom til at tage en omvej hjem, da jeg forlaengst var alt for traet. Men ikke desto mindre boed turen paa billedskoenne scenerier, dejlig campingmad og dans med kurdere oppe paa en bjergtop! Jeg har osse haft mange gode timer sammen med vennerne hernede, baade de iranske og de danske. Og har travet rundt i de gader, jeg holder saa meget af, samlet indtryk og impulser fra de mennesker, jeg moedte, og de steder, jeg saa. Jeg er begyndt at skrive mine indtryk ned for maaske en dag at udgive dem i bogform, men det er mest for at fastholde det, der roerer sig og goer indtryk paa mig, for alting gaar saa staerkt.Jeg foeler fortsat, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget, at blive hernede i en laengere periode, men jeg ved ikke, hvordan det skal gennemfoeres, og haaber snart, jeg finder en loesning. Jeg er hernede paa et 60-dages visum og kan i princippet blive her i i alt 3 mdr. som sidst, men det er ikke til at sige, om jeg goer det. Det afhaenger baade af min situation her og i Danmark. Jeg traenger efterhaanden meget til at slippe min nomadetilvaerelse og faa mig et "rigtigt" liv, en dagligdag, en base og en fast destination. Men jeg har fra starten forberedt mig paa, at der kan gaa lang tid foer tingene falder paa plads og det ser osse saadan ud.Men jeg holder fast! Saalaenge der er haab er der viljen til at fortsaette...Trofaste venner, gode og taalmodige laesere, jeg lover at jeg vender tilbage senere med mere nyt herfra. I ved, at I er velkomne til baade at kommentere her og til at sende mig emails. De er altid kaerkomne.Farvel for nu...