Til allersidst udsigten mod nordvest fra køkkenet, hvor jeg kan titte op mod bjergene. Og ps, der er plads til liggende gæster i lejligheden, hvis I skulle få lyst til at komme forbi!
onsdag, november 02, 2005
RUNDVISNING
Nu er jeg flyttet ind i min nye, dejlige lejlighed. De interesserede kan få en lyn-omvisning her... Her et udsnit af stuen. Desværre er det ikke slut med flytterod endnu...tirsdag, november 01, 2005
Jeg er her - endnu!!!
Kære venner.Jeg har været frygtelig dårlig til at holde jer underrettet om, hvordan det går mig i Iran. Mange af jer har endda sendt mig bekymrede mails, som jeg så har forsøgt at svare på, mens I andre er blevet holdt hen. Men hermed skal jeg forsøge at indhente det forsømte!Det bør nok siges først, at jeg har haft mere end rigeligt om ørerne de sidste par måneder. Jeg har fået arbejde i en lille importvirksomhed, og selv om arbejdet ikke er spændende i sig selv, så er chefen et rart menneske og har hjulpet mig med utroligt mange ting. Hvad der dog har optaget mig meget mere end arbejdet de sidste par måneder, har været dels at få en opholdstilladelse og dels at finde en lejlighed. Det første er ikke lykkedes endnu. Jeg har dog fået en exceptionel forlængelse af mit visum samtidig med at jeg har søgt om et ph.d.stipendium. Når og hvis det går igennem, får jeg nok lov at blive her et par år, så det ser jeg frem til og håber på. Hvad det andet angår, så er det endelig lykkedes. Jeg har været så heldig at finde en dejlig lejlighed (møbleret) til en fordelagtig pris, som jeg skrev kontrakt på i aftes! Så der er mange ting at være glad for i dag. Det har været utroligt hårdt at have så mange ting at slås med på en gang, og det er heller ikke overstået endnu, men jeg ved, at jeg kan klare det, og der er mange mennesker omkring mig – og i Danmark – der støtter mig og det betyder alverden.Hvad angår at falde til, så føles det meget naturligt det meste af tiden. Der er selvfølgelig ting i dagligdagen, som man skal vænne sig til. Lige nu, fx, er det ramadan og vi forventes at faste. Det er der dog ingen på kontoret, der gør, ligesom tørklædet også er en saga blot her. I det hele taget føler jeg mig forbløffende lidt begrænset i min dagligdag, men det ændrer sig formentligt når jeg skal begynde på universitetet, der jo trods alt er en statsinstitution...I fritiden går jeg i bjergene, enten alene eller med vennerne. Der er bjerge nok at vælge imellem, og jeg kan skifte mellem dem, jeg holder mest af. Ind imellem er der fester og en enkelt agerhønejagt er det også blevet til. Men det, som har konsumeret mest af min tid på det sidste, har som sagt været jagten på lejlighed og visum. Så nu regner jeg med snart at kunne begynde min egen iranske dagligdag i mit eget dansk-iranske hjem. Det bliver rart at kunne etablere og genoptage rutiner, som jeg ikke har kunnet fastholde som gæst rundtomkring. Og det bliver dejligt først og fremmest at kunne være sig selv og have sit eget igen!Til sidst vil jeg lige nævne, at jeg kommer til Danmark meget snart, nemlig i midten af november, for at afvikle ting og sager der. Det bliver en kort visit på 3-4 uger, men jeg håber, der bliver tid til at se jer alle og måske snyde-jule lidt med jer!
På gensyn/khodahafez
Eva Lucie.
Abonner på:
Opslag (Atom)
