Snekaos, sne og kaos...

Ja, vinteren har sat ind nu. Vi har haft en masse snefald. Især i de nordlige dele af Tehran, mens de sydlige dele stort set er gået fri eller er sluppet med lidt regn. I torsdags faldt der faktisk så meget, så det ikke var til at få en vogn til at køre mig hjem fra arbejde og da jeg endelig fandt en, tog det halvanden time (!) at komme hjem! Bilen sad fast i sneen og tog et par rutsjeture undervejs. Men hjem kom jeg da. Og når man så kan tænde op i gaspejsen og se ud over tagene, der er dækket med sne, og bjergene til den anden side, der er fuldstændigt pudret til, så er det bare smukt. Jeg har ikke været ude at stå på ski endnu, men snart viser der sig nok en lejlighed. Pisterne hernede (især den ved Dizin, øst for Tehran) er berømte for deres gode puddersne. Men hvad forstår bønder sig på agurkesalat?! Jeg har aldrig stået på ski i mit liv og har aldrig været tiltrukket af vand i fast form, så selvom det kunne være sjovt at prøve at stå på ski, er det næppe den sportsform, der tiltrækker mig mest... Til gengæld har jeg fået godt fat i min svømning igen. Jeg går i svømmehallen hver lørdag morgen og tager den store tur med sauna, tyrkisk bad og jacuzzi bagefter. Jeg får også brugt mit Pilates-program ind imellem. Så selvom man ikke lige får taget så mange bjergture som i sommers, så får jeg da skelet lidt til nytårsforsætterne...Den store og gode nyhed hernede er, at jeg er blevet godkendt til optagelse på Tehrans universitets ph.d.-studie. Det er meget spændende, men også lidt skræmmende for mange vanskeligheder ligger forude. Selve det administrative med optagelsen og indskrivningen m.m. tager også sit. I formiddag har jeg fx været med 7 (syv!) forskellige taxier – dog heldigvis fordelt på 3 ruter – rundt til kontorer på både universitetet og Videnskabsministeriet for at få styr på optagelsespapirerne og ansøgning om studentervisum. Og jeg blev ikke engang færdig, for den sidste fyr på min liste, som skulle underskrive, stemple og registrere, var der ikke i dag, så jeg kan få lov at tage turen igen i morgen eller overmorgen! I mellemtiden er det spændende at se, om det administrative bøvl også tvinger mig til udlandet. For på ministeriet siger de, at jeg ikke kan få et uddannelsesvisum fra Iran, men skal rejse til Danmark eller et andet land for at få visummet fra den iranske ambassade der! Det har jeg ikke meget lyst til at bruge tid og penge på, men måske finder jeg en udvej. Vi får se. Ellers må jeg jo tage toget til Istanbul og så tilbringe nogle dage der (bare rolig, jeg holder mig langt væk fra fjerede væsener!).Bortset herfra er jeg i fuld gang med at lede efter et nyt job. Jeg er meget glad for det, jeg har, for mage til frit og behageligt arbejdsmiljø skal man lede længe efter hernede. Men lønnen er desværre ikke høj nok, og selvom jeg er stillet en lønforhøjelse i udsigt, så tvivler jeg på, at det vil kunne løbe rundt på sigt. Min løn svarer lige præcis til, hvad jeg betaler i husleje (200.000 toman, ca. 1.400 kr.)! Så lige nu lever jeg faktisk af opsparede penge, men sådan kan det jo ikke blive ved. Og selvom jeg har fået et stipendium til dækning af mine uddannelsesomkostninger, så dækker det næppe ekstra transportudgifter og bogindkøb. Så der skal hentes flere penge hjem. Men jeg tror på, at det snart lykkes mig at finde noget godt...Nå, jeg vil se at få noget fra hånden, men jeg vender snart tilbage med nyt...