Eva Lucies Iran-log

"Eventyret" fortsætter...

2008-12-14T08:20:00.022+01:00

Her kommer langt om længe en opdatering. Livet hernede går videre og lidt flot sagt kan jeg sige, at mit persiske eventyr fortsætter. Jeg er i hvert fald meget glad og tilfreds og føler mig meget priviligeret over det liv, jeg har her med gode venner og mange spændende oplevelser i dagligdagen. Her er så lidt om hvad der er sket siden sidst...

Der gik ikke lang tid efter min hjemkomst fra Danmark og Canada før jeg fik rigtig travlt igen. Jeg fik snart adskillige privatelever at se til ud over universitetet, der gik i gang igen i slutningen af september. Og fra begyndelsen af oktober blev jeg ansat på deltid som "konsulent" i den danske ambassades konsulatsafdeling. Indimellem arbejdede jeg videre på mit haiku-projekt fra kongressen i august. Jeg var blevet bedt om at skrive nogle artikler til publicering baseret på mit oplæg, og den første gjorde jeg færdig i midten af november. Efterfølgende var der dog en del redigeringsarbejde på den, så jeg knokler nu videre for at få den gjort helt færdig inden den 1. januar.

Efteråret igennem har jeg holdt fast i mine ugentlige bjergvandringer. De er blevet en nødvendighed for mig, den friske luft, gode venner og ikke mindst den smukke natur, der fra dag til dag tager sig forskelligt ud. Det er en måde at lade op på, så selv i de sidste måneder, hvor jeg kun har haft en fridag om ugen, har det været en uundværlig ting for at få ny energi til den næste uges udfordringer. Det er mest bjergene i udkanten af Tehran, jeg vandrer i, men en enkelt gang i dette efterår tog jeg med en veninde på en bustur til det nordvestlige hjørne af landet, oppe i nærheden af grænsen til Aserbaidsjan. Her ligger der et gammelt fort fra det 9. århundrede højt oppe i bjergene, som vi med stor møje og besvær vandrede op til. Men udsigten var det hele værd, også busturen, der tog 16 timer ud og 20 hjem og som jeg mestendels tilbragte på gulvet af bussen!

I september fik jeg to nye venner, Malene og Gina, der var på besøg i Iran, og sammen tog vi en tur til Shiraz, hvor jeg bl.a. genså det smukke Persepolis. Det er et sted, man aldrig bliver træt af! Vi havde også mange dejlige oplevelser sammen i Tehran og det var alt i alt nogle berigende og spændende dage.

I oktober kom min gamle veninde, Christine, på besøg fra Danmark. Hun havde været her før og det var nu hendes andet visit. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage i Tehran og det lykkedes også med kort varsel at få billetter til en miniferie på Kish, øen i Golfen, som jeg også besøgte i maj. Her lå vi på stranden og dasede, svømmede i det 30 grader varme azurblå golfvand, spiste dejlig mad og røg vandpibe til den store guldmedalje. En rigtig dejlig pause fra al travlheden i Tehran!

Samtidig hermed var jeg i færd med at planlægge en rejse til Afghanistan, men på grund af valget i USA og andre omstændigheder, nåede jeg ikke at komme af sted før vinteren nåede til Centralasien og derfor håber jeg nu på, at det kan blive til foråret eller næste sommer, måske...

Her i Tehran er vinteren også på vej og selvom vi stadig har 5-10 grader i byen, så er der nu blevet rigtig koldt oppe i de smukke sneklædte bjerge. For et par uger siden besøgte jeg sammen med gode venner skisportsstedet Dizin udenfor Tehran, hvor der var hvidt, hvidt, hvidt over det hele. Et fantastisk smukt landskab...

Fredag i sidste uge havde jeg som sædvanlig planlagt at skulle på bjergtur, men tog i sidste øjeblik imod en uventet invitation om at komme med til bydelen Shahran (hvor jeg boede før jeg fik min lejlighed) for at se på paragliding. En af mine venner dyrker det som hobby og inden jeg fik set mig om, havde jeg fået tilbudt en prøvetur på et tandemspring og det kunne jeg da ikke sige nej til! Så på med seler og hjelm og efter grundig instruktion og det første tilløb - der gik galt fordi vinden pludselig ændrede retning - var jeg pludselig på vej ud i det frie rum. Jeg løb stadig, men der var ingen grund under mine fødder og nu fløj jeg!

Det var en helt utrolig følelse, som jeg aldrig vil glemme. Jeg lænede mig tilbage i mit sæde og havde hænderne fri til at tage en masse billeder fra luften. Imens instruerede min "pilot", der sad bagved, mig i at læne mig til højre og venstre for at udnytte luftstrømmene optimalt til at få mere højde på. Vi fløj vel et kvarters tid i alt og inden vi nærmede os landingspladsen, spurgte han om jeg ville have lidt mere spænding. Det kunne jeg jo ikke sige nej til, så efter at have lagt vægten først til den ene og så hurtigt til den anden side, fik vi nu så meget fart på skærmen, at vi snurrede rundt og rundt og til sidst kippede så vi lå ned og kiggede lige op i himlen - fuldstændig som at være i Tivoli - altså med den lille, altafgørende forskel, at intet forbandt os med jorden! Nu lagde vi så an til landing og efter få meters løb på jorden stod jeg nu på ben, der rystede af adrenalin og var helt ør i hovedet. Det var en oplevelse, jeg ikke kan anbefale varmt nok!

I Danmark er alting nu optaget af juletiden med julegaveindkøb, juledekorationer, julearrangementer og ikke mindst den forestående juleferie med al dens julemad. Selvom Tehran ikke er præget i nogen særlig grad af juletiden, så har der været - og er - en del julestemning i danskerkolonien hernede. Vi havde en forrygende julefrokost i sidste uge og i ugen inden en ren dame-julefrokost. Ved disse arrangementer skorter det ikke hverken på sild, frikadeller, æbleskiver eller de våde varer, kort sagt, de lader ikke noget tilbage i forhold til en normal julefrokost i Danmark. Men der er nok en mere nostalgisk stemning i og med at det er så eksotisk at holde julefrokost hernede. Det er næsten logeagtigt med denne tradition som i den grad ligger langt fra den iranske dagligdag udenfor. Men dejligt. Og dejligt, at det kan lade sig gøre.

Nu har jeg ikke så meget mere at fortælle. Men her til sidst sender jeg alle mine kære venner og familiemedlemmer, der læser disse linjer, mine varmeste ønsker om en glædelig jul og et godt nyt år!

På gensyn i 2009!

Tre sejre!!!

2008-08-21T14:06:00.010+02:00

Der er gået så lang tid siden jeg sidst skrev noget her, at det er helt uhyggeligt. Heldigvis ved de fleste af dem, der følger med her, godt lidt om, hvad der er sket de sidste 4 måneder, men nu tager jeg tyren ved hornene og skriver alligevel en beretning. For der er sket ikke så lidt siden sidst!

I marts skrev jeg lidt hemmelighedsfuldt om et projekt, jeg havde gang i. Den 7. april fik jeg iransk kørekort! Det var noget af en oplevelse – og samtidig en drøm, der gik i opfyldelse. Det var både en spændende og hård proces først at få tilladelse til at tage kørekort her, så at læse hele teoribogen og tage teoriprøven på persisk og endelig alle køretimerne med mine kvindelige kørelærere i den vanvittige trafik i Tehran! Efter at være dumpet første gang i både teori og køreprøven, bestod jeg dem begge i andet hug. Og var stolt som en pave! Desværre har bl.a. prisstigningerne hernede betydet, at der går nogen tid før jeg får råd til at anskaffe mig en bil. Men jeg glæder mig til den dag kommer, for så skal jeg køre land og rige rundt og det vil give mig en helt ny frihed!

I april kom jeg til Danmark et meget kort smut i anledning af min fars bryllup med Lisbeth. Få dage forinden havde jeg holdt et foredrag om iransk kunst i danske museer på den østrigske ambassade i Tehran. Foredraget var et ud af tre foredrag, som blev holdt i samarbejde mellem den danske, østrigske og hollandske ambassade. Det blev vældig godt modtaget. Samtidig arbejdede jeg på et andet foredrag, jeg skulle holde på universitetet, om den iranske historie i det 19. århundrede. Det skal måske lige nævnes her, at umiddelbart inden det iranske nytår i marts var min gamle computer gået helt død og jeg blev nødt til at købe en ny ”slæbbar”. Det betød en del ekstra arbejde med både at kopiere dokumenter, redde gamle filer, lære den nye pc at kende og få den nye til at køre problemfrit på dansk, engelsk og persisk! men det lykkedes og jeg er vældig glad for min nye pc, der bl.a. har en skøn skærm med høj opløsning. Det gør det til en ren nydelse at arbejde med fotos.

Ja, og i slutningen af maj begyndte eksamenerne så og de strakte sig over en hel måned, indtil slutningen af juni. I alt seks styk, denne gang. det gik dog meget godt i de fleste tilfælde, også selvom mit engagement i dem kunne ligge på et meget lille sted. Efter eksamen i islamisk mysticisme (erfan/sufisme), tilbød min professor i dette fag sig som vejleder på mit ph.d.-projekt. Men det ligger endnu ikke fast, om det bliver ham eller en anden. Problemet er, at dem, der er fagligt kompetente, ikke er specialiserede indenfor mit område, og de andre er så ukompetente, så det kan være ligemeget! Men jeg finder nok en løsning. Nu har jeg ikke særlig mange af de forbaskede eksamener tilbage, kun en 7-8 mener jeg, så her tiil efteråret vil jeg tage fat på de indledende øvelser med at lede efter vejleder, lave aftaler og ikke mindst undersøge adgangen til kildemateriale. Jeg har 4-5 semestre tilbage at løbe på, det vil sige til at gøre hele ph.d.-uddannelsen færdig.

I maj måned tog jeg mig sammen til at begynde at gå til psykolog. Hjertesorgen, jeg kort har omtalt tidligere, fyldte stadig alt, alt for meget i mit liv til at jeg rigtig kunne være glad, og til sidst kom jeg til den konklusion, at jeg nok havde brug for professionel hjælp. Det har jeg ikke fortrudt et sekund! Jeg fik en psykolog (iransk, selvfølgelig) anbefalet af en ven og allerede fra første konsultation kunne jeg se, at jeg nu var på vej tilbage på det rette spor. Jeg havde været lidt i tvivl om, hvorvidt det ville være problematisk at tale følelser på persisk og om hvorvidt kulturelle forskelle kunne være en hæmsko, men disse bekymringer blev gjort helt til skamme. For det første kunne jeg sagtens gøre mig tilstrækkeligt forståelig på persisk og for det andet havde psykologen haft andre udlændinge som klienter før mig og det virkede som om han havde taget sin uddannelse i udlandet. Så samtale for samtale gik det fremad for mig og vi tog hul på mange andre emner nu hvor vi var i gang med ”hovedrengøringen”...

Efter at eksamenerne var ovre fik jeg rigtig travlt. Dels havde jeg meldt mig til en konference i Canada i august, men havde endnu ikke haft tid til at skrive mit oplæg. Det gik jeg i gang med nu. Og dels skulle jeg nå alle hængepartierne fra før eksamen. Et vigtigt punkt på listen var en ekspedition til Damavand. Jeg havde, som nogen måske erindrer, forsøgt at bestige Damavand for to år siden, men måtte give op og vende tilbage med uforrettet sag. Men denne gang var jeg fast besluttet på at besejre Irans højeste bjerg og sammen med tre gode bjergbestigervenner, Shahram, Meraj og Azita, tog jeg af sted den 9. juli. Ekspeditionen varede tre dage. den første dag gik vi fra parkeringspladsen, Gusfand-Sara, der ligger i ca. 3000m’s højde til shelter’et Bargah-e Sevvom i 4150 meters højde. Her overnattede vi. Næste morgen var vi meget, meget trætte, for der var ikke meget ilt i den højde. Men vi gjorde os klar og klokken halv syv om morgenen tog vi af sted mod toppen. Vi gik og vi gik. Stigningen var stejl og luften meget tynd. Det var faktisk så svært at få luft, at vi blev nødt til at gå med bittesmå skridt, en halv fod foran den anden, for ellers ville vi blive for udmattede til at klare hele vejen! Efter ti timers vandring op ad stejle skråninger, forbi gletsjere og igennem områder med masser af svovlkilder fra det indre af vulkanen, nåede vi toppen! Klokken var halv fem om eftermiddagen. Vi var udmattede, men meget lykkelige. Jeg satte mig på en sten og tårerne løb ud af øjnene af bar lykke, eufori, rørelse, ja, alle mulige følelser strømmede hæmningsløst ud! Vi holdt kun et ganske kort hvil, for tiden var knap. Efter ti minutter begyndte vi nedstigningen igen. Det var osse hårdt, for vi var meget trætte. Men efter fire timer, altså klokken halv ni om aftenen, lige inden de sidste solstråler forsvandt i horisonten, nåede vi tilbage til lejren og gik udmattede omkuld i teltet. Næste morgen vågnede vi helt euforiske over gårsdagens sejr, men endnu var vi jo ikke nede. Så fra Bargah-e Sevvom begav vi os ned og efter godt tre timers vandring nåede vi Gusfand-Sara og satte os til at vente på, at vores chauffør skulle dukke op og tage os med tilbage til Tehran. Jeg var så træt, men også så lykkelig, som jeg ikke kunne huske at have været meget, meget længe.

Tilbage i Tehran havde jeg lige en enkelt dag til at ordne småting inden jeg tog til Danmark den 13. juli. I Danmark havde jeg meget knap til til at se venner, for jeg havde endnu ikke fået færdiggjort min artikel til konferencen og først blev jeg forkølet (jeg er jo ikke vant til den kølige sommer længere!) og siden fik jeg en slem infektion eller allergisk reaktion i min højre hånd, der gjorde, at jeg faktisk ingenting kunne! Min hånd hævede til dobbelt størrelse og hævelsen fortog sig først da jeg var på vej til Canada den 30. juli! jeg var stadig ikke blevet færdig med artiklen, så da min hånd endelig begyndte at blive normal igen, skyndte jeg mig at gøre artiklen færdig på hotelværelset.

Konferencen begyndte og det var vældig spændende. Det var den største internationale konference indenfor iranske studier, så der var omtrent 250 forskere fra hele verden og en masse interessante oplæg. Jeg hørte en del af dem og den 3. august blev det min tur til at holde oplæg. Det gik faktisk over al forventning. Mit oplæg om haikudigtning i Iran fik en masse uventet opmærksomhed og god kritik. Mange kom hen bagefter og roste det, så det var en skøn oplevelse, som jeg slet ikke havde turdet håbe på. Dagen efter sluttede konferencen og jeg havde nu nogle dage til lidt sightseeing i Toronto inden jeg tog tilbage til Danmark. Her besøgte jeg min søster og hendes familie og fik lidt ”kvalitetstid” med mine to dejlige niecer, Josephine og Elisabeth. Den 10. august vendte jeg næsen hjem mod Tehran. Vel hjemme har jeg ikke så travlt. Jeg har fået nogle nye elever, som jeg underviser i persisk, men da der ikke rigtig er nogen deadlines i syne, nyder jeg at have god tid til at læse bøger, se film og gå i bjergene. Ja, nu har jeg faktisk sommerferie!

Nu går våren gennem Tehran...

2008-03-28T10:04:00.010+01:00

Det har været en usædvanlig lang og hård vinter i Iran i år. Især for en som mig, der i den grad afskyr kulde og sne. Men langt om længe er det overstået og nu stormer foråret frem overalt. Den 20.3. (en dag tidligere end normalt i forhold til den vestlige kalender p.gr. af skudåret) gik vi ind i det nye iranske år, 1387. I skrivende stund sidder jeg og nyder nytårsferien: masser af tid til at indhente forsømte opgaver og projekter, ringe til folk, man ikke har set eller talt med længe og endelig: ren afslapning. Sidst, jeg skrev her, var jeg noget vintertræt og deprimeret, men det er heldigvis forsvundet med vinterkulden. Nu har jeg igen masser af energi og optimisme. Jeg har også haft travlt de sidste par måneder. Universitetet har taget sin del af min tid, naturligvis, med seks eksamener i januar-februar (det gik vist godt nok, men mangler stadig at få karakter for to af dem) og så med syv nye fag for dette semester. Ved siden af studierne har jeg haft mit arbejde med undervisning. Jeg fik en ny elev, da Anna (praktikant på ambassaden) rejste hjem i slutningen af januar og blev afløst af Orhan. Desuden underviser jeg den nye konsul og tager lidt ad hoc oversættelser her og der. Så der er altid nok at se til.

Her i noruz-ferien har det været en ren fornøjelse at være i Tehran – sådan helt bogstaveligt talt, for der har været meget, meget lidt trafik og man har kunnet vandre rundt uden at få hovedpine, irriterede slimhinder eller andre ubehageligheder.

På den første dag i nytåret vandrede Orhan og jeg sammen ned til udenrigsministeriet, hvor jeg havde set en nytårsceremoni for nogle år siden. Denne dag var der dog ingen ceremoni, men vi stødte på den iranske ”julemand”, Amu Noruz (Onkel Noruz), som dansede rundt inde i ministeriets gård (!) og delte chokolade ud og lykønskede folk.

Bagefter gik vi videre gennem centrum. Vi mødte kun få mennesker og der var lidt ”Palle alene i verden” over den helt usædvanligt stille trafik.

I de følgende noruzdage har jeg været på en del vandreture i bjergene. Nu er vejret jo mildt og varmt og man kan tage sig en lur i solen, hvis man skulle få lyst til det! I bjergene kommer foråret lidt senere på grund af den køligere luft og der ligger stadig sne en del steder, når man kommer højt nok op, men der er gæslinger på pilegrenene og knopper på valnøddetræerne, så det er tydeligt at se overalt, at foråret nu har taget magten.

I den sidste tid har der været forskellige journalister og andet godtfolk, der har interesseret sig for forholdene hernede og jeg har været i kontakt med en del forskellige mennesker fra Danmark i den anledning. En sag har naturligvis været det iranske parlamentsvalg her i marts, men før det havde vi som bekendt Muhammed-sagen, del 2, og det gik da heller ikke ubemærket forbi, omend der var mere opmærksomhed omkring det i de danske medier end hernede. Der har dog været demonstrationer foran den danske ambassade, men heldigvis ingen voldelige episoder ej heller nogen fare eller usikkerhed for danske borgere. Så det er gået ret roligt for sig. Lige samtidig med den sag var der en gruppe statskundskabsstuderende hernede på besøg og jeg var med til at holde et møde for dem på ambassaden om Iran og iranske forhold. Det er altid rart når man får lejlighed til at tage nogle af de mange fordomme om Iran ved hornene og måske gøre det af med nogle af dem.

Den tyvende marts, det vil sige lige præcis på den iranske nytårsdag, fødte min søster sin anden datter, Josephine. Den glædelige begivenhed og så min fars bryllup i april betyder, at jeg snart kommer et smut til Danmark igen, nærmere bestemt i anden halvdel af april. Jeg ved ikke, hvor mange af mine gode venner, jeg når at se i den forbindelse, for jeg har meget, jeg skal nå på kort tid, men jeg håber på at se så mange som muligt!
Jeg vil slutte for nu, men der går nok ikke så længe før jeg er tilbage med endnu en post her. Jeg har nemlig også gang i et ”hemmeligt projekt” for tiden, men der går lidt tid endnu før jeg fortæller om det! Det må så blive min forårsgæk!

På gensyn...

På tærsklen til det nye år

2008-01-01T12:42:00.000+01:00

Jeg har dårlig samvittighed over, at der er gået så lang tid siden jeg sidst fik postet noget her på bloggen og nu er det årets sidste dag, og så må jeg se at få gjort noget ved det!

Det er ikke fordi de sidste måneder har været præget af de store begivenheder. Livet har gået sin vante gang her i Tehran og overordnet er jeg glad og tilfreds med min tilværelse. Men det har alligevel været nogle svære måneder. Jeg ved ikke helt hvorfor, om det har været en form for efterårsdepression eller (jævnfør en teori om de psykiske udviklingsfaser for emigranter, som en af mine venner refererede) en form for nedtur som en naturlig følge af, at det ”eksotiske” liv nu er knap så eksotisk og mere dagligdags med regninger, der skal betales, gulve, der skal vaskes og lektier, der skal læses. Jeg ved det ikke, men humøret og energien har ikke været helt på toppen de sidste par måneder samtidig med, at jeg har været klar over, at det ikke var noget grundlæggende, der var galt. Grundlæggende er tingene nemlig som de skal være. Jeg passer mine studier og underviser i fritiden, ser mine søde venner og nyder at være i Iran og trives i min lejlighed.

I det forløbne semester har jeg haft i alt seks forskellige fag, nemlig: kulturhistorie, poesi i to dele, (middelalder-)prosa, litteraturhistorie og litterær kritik. Når der er gengangere fra tidligere semestre, skyldes det, at mange af fagene tages ad flere etaper og dermed ligger på forskellige niveauer. Således har jeg poesi på to niveauer i dette semester. I praksis er der dog ingen niveauforskel, da hverken undervisningsmetoden eller pensummet adskiller sig væsentligt fra de andre forløb. Om to uger skal vi til eksamen og det bliver rart at få det overstået. Det er så det tredje semester, jeg har tilbagelagt. I alt må min uddannelse tage otte semestre (de tillader et ekstra niende ”fjumre-semester”) inklusiv afhandlingen. Jeg regner med at tage hul på de indledende øvelser til afhandlingen til sommer. Jeg regner med at have godt og vel ti eksamener tilbage efter de seks her til vinter.

Jeg har efterhånden vænnet mig til undervisningen og de krav, der stilles på Tehrans Universitet. I starten var det vanskeligt og det er det da stadig ind imellem, men det er ikke så slemt længere. Undervisningen er i visse tilfælde decideret amatøragtig og uengageret, rent pædagogisk og fagligt er den også ret mangelfuld. Vi har nogle få undervisere, der dog går højt op i deres arbejde og faktisk præsterer undervisning på akademisk niveau og det er naturligvis en fornøjelse at gå til de timer. Et eksempel herpå er kulturhistorie, hvor vi har en midaldrende og meget skrap kvindelig professor, som stiller høje krav til både sig selv og til os studerende. Men vi lærer en masse og det er sjældent, hun ikke kan svare eller komme med relevante henvisninger når hun får uddybende spørgsmål.

Desværre har jeg også en anden professor, som i sine timer ikke taler om meget andet end sig selv og Khomeini. Efterhånden kan vi alle hans historier udenad. Indimellem underviser han så på skrømt, men det er mest oplæsning (sjusket og fyldt med fejl) fra vores litteraturhistoriebog og der bliver ikke tilføjet noget relevant. Så i realiteten kunne man lige så godt have siddet derhjemme og læst pensum igennem, men der er desværre mødepligt til alle timer, så man er tvangsindlagt til at stille til en sludder for en sladder hver søndag morgen klokken otte til ti!

Jeg var i begyndelsen af oktober et kort smut i Danmark. Årsagen var, at jeg af den danske ambassade i Tehran er blevet bedt om at holde et foredrag om iransk kunst i danske samlinger. Foredraget skal holdes som en del af en kulturel minioffensiv fra de danske, hollandske og østrigske ambassader. Det skal holdes på persisk og kommer hovedsageligt til at handle om

Davids Samling, som dels rummer den broderparten af iransk kunst i Danmark og dels er et sted, jeg næsten kender som min egen baglomme. Men alligevel var det nødvendigt at tage et smut til København for at indhente billedmateriale og de nyeste kataloger. Foredraget er endnu ikke blevet afholdt, men det bliver det nok engang i slutningen af januar.

Et andet projekt, jeg har været optaget af i de sidste måneder, er en artikel om haiku-digtning på persisk. Haiku, der jo er en japansk digtform, er gennem de senere år dukket op som udtryksform på den persiske litterære scene og jeg har sat mig for at kortlægge haikuformens vilkår i en artikel, som nok bliver trykt i Danmark når den er klar og måske, måske ikke, bliver optaget på en konference i Canada i 2008. Vi får se, men det er spændende at have gang i nye projekter.

Jeg har ikke haft så megen tid til at rejse i de sidste måneder, men her til jul tog jeg en forlænget weekend og rejste til Esfahan på minijuleferie. Jeg rejste sammen med en dansk ven, Anna, og hendes iranske slægtning, Tala. Vi tog toget fra Tehran til Esfahan og tilbragte fire dage der inden vi så fløj hjem igen. Det var dejligt at genopleve byen, som i gamle dage kaldtes ”nesf-e jahan”, det vil sige den halve verden. Tilnavnet fik byen i sin storhedstid i det syttende århundrede, hvor den var et af de væsentligste handelscentre i Mellemøsten og det ses stadig den dag i dag på den smukke arkitektur, der er tilbage fra perioden. Vi brugte dagene på sightseeing i moskeer, kirker (der er en betragtelig kristen armensk bydel, Julfa, med adskillige smukke kirker), bazaren og mange andre interessante steder. Og så fik vi en masse lækker mad, for Esfahan har virkelig mange gode restauranter!

I den armenske bydel, Julfa, løb vi på nogle julemænd og rundt omkring i både Esfahan og Tehran har man kunnet se lidt plasticjuletræer og julepynt, men det siger sig selv, at julen ikke spiller den store rolle i et islamisk land som Iran. Selv havde jeg pyntet lidt op derhjemme med hvad jeg havde af glitter, glimmer og lyskæder og havde endda fået fingre i nogle pebernødder og et kalenderlys! Men alligevel bliver det aldrig det samme som jul i Danmark med julefrokoster, lysguirlander på gader og strøg, adventskrans og julemad. I år gik det så hverken værre eller bedre end at jeg oven i købet blev ramt af en ondsindet influenza lige i dagene inden jul, så juleaften lå jeg med 39 i feber! Men hvad, jeg gik jo på den anden side ikke glip af det store…

Her i aften, nytårsaften, var jeg faktisk inviteret til et nytårsselskab, men det blev også aflyst på grund af influenza (ikke min, denne gang), så også årsskiftet vil passere i relativ ubemærkethed. Ikke desto mindre har jeg gjort mine nytårsforsætter og ved samme lejlighed sendt nogle kærlige tanker til min familie og alle mine gode venner i Danmark, som jeg håber, må få en dejlig nytårsaften og et rigtig godt nyt år fyldt med lykke og kærlighed.

Ud og hjem

2007-09-14T17:39:00.000+02:00

Efter at eksamenerne i juni-juli langt om længe var overstået, tog jeg til Danmark i midten af juli. Det var tre gode, om end lidt hektiske uger. Jeg nåede at se de fleste, men ikke alle vennerne (undskyld til jer, som det ikke lykkedes mig at møde, især til Elisabeth og Christian, hvis bryllup og barnedåb, jeg var meget ked af at gå glip af!). Heldigvis havde jeg god tid til at se min familie, blandt andre min lille niece og min fars kæreste. Selvom der ikke var mange solskinsdage, så fik jeg dog et par dejlige sommerhusture til Kegnæs og Kikhavn, en udmattende cykeltur med min far Løjtland rundt (eller næsten!) – hvor 1. gear blev brugt flittigt af mig, der ikke længere er vant til at træde i pedalerne – og en i Bjert med min veninde Brita og hendes familie. For en gangs skyld var der ikke så mange pligter at tage sig af, så jeg kunne faktisk holde ferie. Jeg brugte nogen tid på at begynde researchen på en ny artikel: haiku-digtning i Iran, som jeg håber på at få færdig i løbet af nogle måneder.

Efter endnu en flyvetur med forsinkelse (ud: 26 timer og hjem: 18 timer!) kom jeg hjem til Tehran i begyndelsen af august. Min opholdstilladelse udløb den 17.8. og jeg skulle igennem den sædvanlige langsommelige bureaukratiske proces for at søge om forlængelse. Men det gik i orden og jeg har nu lovligt ophold til august 2008. Omtrent samtidig fik jeg forlænget kontrakten på min lejlighed med et år, så jeg kan beholde min gode og hjemlige base her. Rart.

Og hvad er tiden så gået med siden jeg kom hjem? Ikke det store, for jeg har jo stadig ferie fra universitetet, der først begynder igen om et par uger. Mine elever har mestendels været bortrejst, så jeg har heller ikke haft så meget arbejde, men har derimod kunnet slappe af, nyde sommervejret (!) og tage nogle ekstra bjergture (tiltrængt efter al den mad, jeg fik indtaget i Danmark!). Jeg har været på fredagsbazar et par gange og det har været rigtig sjovt. Fredagsbazaren er – som navnet afslører – kun åben om fredagen og er nærmest at betegne som et stort loppemarked. Her kan man finde alt muligt, nyt og gammelt, grimt og smukt, dyrt og billigt: bøger (også ulovlige), husgeråd, tekstiler af alle slags, musik, kunsthåndværk, tøj, sære dimser, dingenoter, duppeditter og dippedutter. Det kan man gå og kigge på i mange timer og det er altid morsomt at prutte om en ting og komme hjem med ting, man ikke havde drømt hverken at finde eller eje! Indtil nu er det resulteret i købet af en krom-pedalspand, en afghansk nederdel, en kultang og nogle vovede bøger!

To aftener for et par uger siden bød på vidt forskellige åndelige oplevelser. Den ene aften var jeg inviteret med til en koncert i Sa’d-Abad-paladsparken i det nordlige Tehran. Her spillede en gruppe traditionel, iransk musik på traditionelle iranske instrumenter – dog med tilføjelse af nogle specielle afrikanske instrumenter, jeg aldrig havde set før! Men den store attraktion, som den aften havde tiltrukket ca. 3.500 tilskuere, var en gruppe dervisher (mystiker-munke) fra Konya i Tyrkiet, som opførte deres rituelle dans med hvirvlen rundt om sig selv indtil man opnår en form for trance eller ekstase. Den form for dans havde jeg set før i Danmark, hvor de samme munke har demonstreret den ved flere lejligheder, men det var første gang, jeg stødte på den i Iran. Selvom der lever mange dervisher i Iran, er denne form for trance-dans strengt forbudt og når den forekommer, er det på lang afstand af offentligheden (se evt. min indlæg fra turen til Kurdistan maj 2006, som også omhandler dervisher). At de havde fået lov at opføre denne dans, kaldet sama’ skyldtes nok, at det var i anledning af at Iran i år holder internationalt ”Rumi-år” til fejring af den kendte iranske mystiske digter, Rumi, der levede i det 13. århundrede og at denne form for dans er uløseligt knyttet til hans digtning. Selve Rumis digte er så melodiske og inciterende i deres form, at man næsten kan føle, at man trækkes ind i en slags trance når man lytter til dem, selv uden at forstå indholdet.

Dagen efter denne usædvanlige opvisning var jeg af en af mine (kvindelige) universitetsprofessorer inviteret til festligholdelsen af den tolvte imams fødselsdag. Statsreligionen i Iran er den såkaldte tolvershi’isme, der tror på at profeten Muhammed efterfulgtes af tolv efterkommere i lige linje. Den sidste af disse, imam Mahdi, menes imidlertid at være gået i skjul i det 8. århundrede for så at dukke op som en form for Messias på dommedag. Denne imams fødselsdag kaldes Mowludi og er en festdag for troende muslimer. Så jeg dukkede op til denne fest, noget usikker på, hvorledes jeg skulle klæde og opføre mig. Det var første gang, jeg var inviteret til den slags og jeg anede ikke, hvad der ventede. Da jeg ankom, kunne jeg se, at det var en fest kun for kvinder, så jeg lagde mit tørklæde og satte mig på en af stolene, der stod rundt langs væggene i den store dagligstue. Kvinderne sad her på række og var tilsyneladende – som jeg – lidt beklemte og generte, men vi faldt dog lidt efter lidt i snak med hinanden og nogle af dem begyndte at danse til persisk, arabisk og tyrkisk dansemusik fra anlægget. Efter en god halv times tid, et stykke kage og en juice med sugerør, dukkede aftenens to hovedpersoner op: to kvinder som i fællesskab skulle recitere religiøse tekster til lejligheden. De slog sig ned og pakkede et højttaleranlæg ud af en skuldertaske (!). Så fandt de deres noter frem og begyndte. Den ene messede, den anden skaffede et glas vand, vendte siderne osv. Recitationen omhandlede imamens fødsel og hans moders graviditet inden da og handlede måske især om den vigtige rolle som muslimernes frelser på den yderste dag. Indimellem udråbte kvinderne lange rækker af salavat (en ytring til velsignelse af profeten og hans slægt) og indimellem blev de grebet af rørelse og måtte have fat i en kleenex når recitatoren hulkede ned i sin mikrofon. For mig som kristen var det – unægtelig – en lidt pudsig situation. Men bortset fra salavat’erne lyttede jeg opmærksomt og forsøgte at få det hele med. Min professor, som lige var vendt hjem fra pilgrimsrejse til Syrien, delte små ”godteposer” med velsignelsesmønter og små lapper grønt satinstof (også beregnet til religiøse handlinger) ud og de blev modtaget af de ca. tredve gæster med kyshånd og ønsker om, at hun snart måtte blive velsignet med den ”store tur” til Mekka. Da det var ovre, fik vi serveret kebab og så gik vi hjem ved 21-tiden. Dagen efter blev jeg kontaktet af den taxichauffør, der havde kørt mig til mowludi’en og spurgt, om jeg skulle være interesseret i en anden mowludi i et andet hus, for hans mor ville gerne invitere mig med, men da havde jeg egentlig fået nok for denne omgang!

Dagen efter bød på både kultur i form af opera (filmforevisning af Figaros Bryllup på det Østrigske Kulturinstitut) og nye naturoplevelser. Operaen var fin, på storskærm og med fin lyd, gode sangere og vejret var med os, ligesom myggene var det. Iranerne, der som oftest ikke er så bekendt med europæisk klassisk musik, og i særdeleshed opera, forlod dog lidt efter lidt forevisningen. Til sidst var vi kun omkring 10 tilbage, men Figaros Bryllup er jo heller ikke lige overstået på en time!

Om lørdagen var jeg med nogle venner på udflugt til en kløft, der kaldes Tange-ye Vashi. Den ligger i bjergene øst for Tehran og der er godt og vel to timers kørsel derud. Dagen før havde vi været nede i den bazar, der har militært overskudsudstyr og havde fundet os nogle gummistøvler, der dog var for store og måtte stoppes ekstra ud med strømper og ekstra såler. Men det gik. Så da vi kom ud til kløften, parkerede vi bilen, tog rygsækkene på skuldrene og begav os af sted. Det første stykke var der almindelig jordgrund og så måtte vi indimellem krydse en å, men efter en halv times gang nåede vi selve kløften, der gik ind mellem to høje klipper. Og kløften var fyldt med vand, som vi måtte vade igennem. Det første stykke blev vi ikke våde, vandet gik måske 30 cm op om fødderne på os. Det var koldt, det kunne mærkes gennem støvlens gummihud. Men efter nogle minutter steg vandstanden og strømmen blev stærkere. Nu fossede vandet af sted mellem benene på os og det var bare med at koncentrere sig om at holde balancen og støtte sig op ad bjergsiden hvor man kunne. Inde midt i kløften var der et stort og flot relief hugget ind i klippevæggen. Det forestillede en kendt konge fra det 19. århundrede, Fath Ali Shah, på jagt med sine hoffolk.

Vandstanden steg og det samme gjorde strømmens styrke og nu var vi efterhånden alle sammen våde og vandet stod højt inde i mine gummistøvler. Men det gik videre og til sidst nåede vi den anden ende af kløften og kunne komme op på det tørre igen. Så gik vi et stykke vej, men de to teenagepiger, der var med os, havde ikke lyst eller kræfter til at tage den næste tilsvarende kløft med, så vi picnic’ede på et stykke græsplæne blandt andre iranere, der også var på udflugt. Vi spiste vores madpakker og nød solen, tørrede sokker og støvler og slappede af i en time eller to. Herefter begav vi os tilbage gennem kløften. Denne gang var det endnu vanskeligere fordi strømmen nu var med os og vandstanden var helt op til midt på lårene. Men vi klarede os igennem uden at glide eller falde og kom til sidst tilbage og kunne gå hen til parkeringspladsen og drikke en kop the inden vi tog tilbage til Tehran, som vi nåede efter mørkets frembrud.

Sol, sommer og så eksamen!

2007-06-23T08:22:00.000+02:00

Nu sidder jeg igen midt i eksamenerne, som tiden dog går. Jeg har lagt andet semester bag mig og har seks eksamener, jeg skal op til her i sommer. De fire første er overstået og i løbet af de næste dage har jeg så de to sidste.

Det er hårdt at skulle sidde og læse til eksamen, når sommeren kører derudaf for fuldt drøn. Der er solskin og høj himmel, alskens dejlige frugter (meloner, kirsebær, hvide morbær, friske, grønne mandler og valnødder for bare at nævne nogle få) og alle mulige gode grunde til at tage solbad, en gåtur i skumringen når det bliver køligt, spise is og...

Tiden er bare løbet som sand ud mellem mine fingre. Jeg har haft travlt med mine studier og arbejdet. Jeg har fået nye privatelever, og det er dejligt at få mulighed for at undervise og videregive det, jeg har lært. I fritiden bliver der også tid til fornøjelser, såsom at fotografere (se bare her på siden!), gå i bjerge, se vennerne og at rejse... I slutningen af april var jeg et smut i nord-Iran med nogle af vennerne. Vi lånte et sommerhus og hyggede os i et par dage. Det var dog ret koldt og fugtigt, så selvom vi var ved det Kaspiske Hav, blev der ingen badeture i denne omgang. Det blev der dog nogle uger senere, da jeg med en veninde tog til Kish, en ferieø i Golfen. Her var der varmt vejr og sol for alle pengene! Vi tog på sightseeing, spiste masser af godt fra havet, cyklede en tur kl. 3 om natten (ja, for om dagen er det for varmt!) og badede på en strand, udelukkende for kvindfolk! Vandet var skønt, lunt, meget klart og fuldt af salt! Man kunne se zebrafisk svømme rundt i det klare vand, helt inde ved strandkanten. Her kunne man sagtens tilbringe mange dage i træk bare med at ligge og dase, men vi fandt hurtigt ud af, at solen på de kanter ikke er til at spøge med! Jeg brugte solcreme faktor 100 og blev alligevel skoldet! Tak for kaffe! Nå, men det var en dejlig miniferie, væk fra det hele og bare hygge og snakke og have det sjovt i nogle dage...

I Tehran var der gæster fra DK i flere omgange her i foråret, og det er altid dejligt at se venner hernede. Tit mødes vi så med flere af de herboende danskere og har en hyggelig aften med dansk (!) mad.

Der har været skrevet en del i medierne om påklædningskontrollerne hernede, så jeg vil ikke bruge så meget plads på det her. Jeg vil blot nævne, at tilstandene nærmer sig det normale igen, heldigvis. Det er da ikke til at holde ud at gå med strømper når det er 38 grader varmt! Da det var værst, var der politi overalt og det var ikke så morsomt. Selv blev jeg også nuppet en dag, men heldigvis hurtigt sat fri igen, uden forklaring på hverken det første eller det sidste! Når ikke lige medierne og ordensmagten bruger en masse krudt på det, er det ikke noget, jeg tænker særligt over til daglig. Tørklædet er noget, man i høj grad vænner sig til, ligesom de iranske kvinder har måttet vænne sig til det. Men, jo, det er da varmt på denne årstid. Omvendt får jeg passet godt på ørerne om vinteren! :-) Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Nå, ja, og så er der måske alligevel ting, som det kan være svært at se det positive i. I sidste uge oplevede jeg mit første jordskælv, og det var ikke morsomt, at mærke hele huset ryste i 5-10 sekunder uden at vide, hvor jeg skulle gøre af mig selv - eller katten! Men jo, det positive aspekt er vel, at iranerne siger, at de små skælv tager af for de store (tager trykket, om man så må sige), så vi indtil videre undgår de virkeligt slemme naturkatastrofer - inshallah! Dette skælv målte 5.9 Richter i epicentret, der ligger nogle hundrede kilometer væk. Her i Tehran var det på 3 komma et-eller-andet, så der er en væsentlig forskel i styrke...

Når jeg nu har afsluttet eksamenerne om ikke så lang tid, så har jeg sommerferie! Det vil sige, jeg regner med at passe jobbet nogle uger endnu, men tager så til Danmark den 15. juli og bliver nok nogle uger. Jeg ser frem til at se familie og venner og spise en masse jordbær og lakridser! På gensyn...

Som tiden dog flyver...

2007-04-21T09:47:00.000+02:00

Lige pludselig, inden man får set sig om, er vinteren omme og våren over os, så her kommer langt om længe en opdatering!

I slutningen af januar og begyndelsen af februar var jeg oppe til eksamen i alle de fag, jeg havde haft i efterårssemesteret, altså seks i alt. Det var hårdt, både på grund af omfanget (jeg har aldrig i min studietid skullet op til seks eksamener i ét semester!) og fordi eksamensformen var så forskellig fra hvad jeg havde været vant til i København. Samtlige eksamener var skriftlige og bestod af en stribe spørgsmål, der enten blev udleveret eller skrevet på tavlen (!) til selve eksaminationen. Besvarelsen blev afleveret i ét eksemplar til underviseren, der ene og alene stod for bedømmelsen. Princippet for karaktergivning er, at man starter med topkarakter (20) og trækker så fra efterhånden som man finder fejl i opgaven! Får man 14, svarer det til et dansk 6-tal, altså kun lige bestået. Alt i alt gik det ikke dårligt, og i skrivende stund har jeg fået karakter i 5 ud af de 6 eksamener og de ligger spredt mellem 17 og 20, så det er jeg godt tilfreds med. Nu er karaktererne jo heller ikke væsentlige, for i sidste ende er det min ph.d.-afhandling, man vil se på, når jeg er kommet så langt, og ikke hvad jeg har fået i middelpersisk, arabisk eller litterær teknik! :-)

Midt i eksamensperioden faldt de to vigtigste af de shiamuslimske sørgedage, tasua og ashura (9. og 10. moharram, svarende til 29. og 30. januar). Jeg havde ikke videre lyst til at deltage i virakken, så sammen med en stribe af de folk, jeg havde været på Damavand med sidste år, og nogle flere udenlandske diplomater og firmafolk tog jeg på ørkentur. Vi kørte af sted fra Tehran om morgenen og mod syd. Efter nogle timers kørsel nåede vi byen Kashan og herfra gik det ud ad grusvejene til vi nåede udkanten af ørkenen ved Maranjab. Her beså vi et gammelt karavanserai (karavaneholdested) og derefter tog vi på vandretur i sandbankerne. Der var fint, fint sand uden planter eller sten, bare sand, så langt øjet rakte. Man sank i til knæene og det nemmeste var at trodse frygten for skorpioner og slanger (der dog også mestendels er i hi på dette tidspunkt af året) og gå barfodet. Vi kæmpede os op ad den ene sandbanke efter den anden og trillede eller løb ned på den anden side. Det var næsten som at være barn igen! Henimod solnedgang tog vi tilbage til karavanseraiet og slog lejr i nærheden. Vi slog teltene op i læ af bilerne og lavede bål, grillede kyllingekebab og drak gløgg og andre ”ulovligheder” hertil! Ud på aftenen gik jeg i seng i et af teltene. Selvom jeg havde adskillige lag tøj på, var det hundekoldt (jeg anslår en 5 grader under frysepunktet) og jeg faldt først rigtigt i søvn da to andre sluttede sig til mig i teltet, så temperaturen steg en anelse. Næste morgen tog vi på endnu en gåtur efter morgenmaden. Denne gang gik vi ud på den nærliggende saltsø, der dog ikke rummer noget vand, blot salt, salt, salt i mange kilometers omkreds. Vi gik en times tid fra den nærmeste ”bred” af søen på den flade grund med saltaflejringer, der lignede store fliser. Så nåede vi frem til en ”ø” i midten, hvor nogle tog en slapper under solen mens vi andre løb op på bakkerne og hvorfra vi nød udsigten ud over saltsøen. Ud på eftermiddagen kørte vi hjemad mod Tehran og vi var hjemme sidst på aftenen, da helligdagstrafikken var ret slem.

Omtrent samtidig med de sidste af eksamenerne gik det nye semester så i gang og så havde vi både eksamener og nye timer at tage os af samtidig! Jeg har 7 fag i dette semester: førislamisk litteratur, enkel prosa (fortsætterkursus), enkel poesi (fortsætterkursus), litterær teknik (fortsætterkursus), litteraturhistorie (fortsætterkursus), arabisk bøjning og Khayyams digte. Arabisk bøjning og litterær teknik er det vanskeligste, mens man nærmest kan køre i frigear i enkel prosa og enkel poesi. Der er naturligvis osse forskel på underviserne: nogle er meget seriøse og har derfor også høje forventninger til både sig selv og os, andre giver bare en sludder for en sladder og bruger højst ti minutter ud af en dobbelttime på at undervise indenfor emnet!I begyndelsen af marts var jeg nødt til at tage til Danmark for en kort bemærkning for at tage mig af min lejlighed en sidste gang. Boligselskabets regler siger nemlig, at man kun må fremleje sin lejlighed i maksimum to år, og den tid var nu udløbet. Jeg måtte derfor opsige mine gode lejere, syne lejligheden og så aflevere den til boligselskabet. Det var både en besværlig og vemodig affære. Jeg har trods alt haft lejligheden i 10 år efterhånden. Men der var ikke noget at gøre. I den korte tid, jeg var i København i denne forbindelse fik jeg set nogle af mine venner og ordnet andre papiropgaver, blandt andet er jeg nu formelt set udlandsdansker! Samtidig fanldt det så heldigt ud, at min søster nedkom med en lille datter, og jeg fik lejlighed til både at besøge hende på sygehuset og til at se min far inden jeg tog tilbage til Tehran.

Da jeg vendte hjem til Tehran, var der kun få dage tilbage af 1385. Nytåret falder den 21. marts (forårsjævndøgn) og undervisningen var suspenderet af samme grund. Jeg havde ganske få dage lige efter nytårets første fem fridage til at skaffe mig en udrejsetilladelse, og da det lykkedes, rejste jeg så til Afghanistan. Hvis du ikke allerede har læst om det, så er adressen her: http://afghanistantur.blogspot.com.

Jeg vendte tilbage til Tehran efter en lille uges tid og bortset fra en lille forkølelse, gik livet umærkeligt tilbage i sin vante gænge med arbejde, studier, fritid med vennerne og bjergture...

Flere nuancer, tak!

2007-01-25T07:45:00.000+01:00

Jeg synes (og er næppe alene om det), at Iran som oftest fremstilles meget ensidigt i de vestlige medier. De danske er desværre ingen undtagelse fra regelen. For nylig læste jeg en artikel af den ellers udmærkede journalist, Pernille Bramming, der har rejst en del i Iran, som fremstillede opiumsrygning her i landet som en udbredt og helt normal del af underholdningen og traktementet ved private iranske selskaber! Artiklen handlede i øvrigt om iranske narkomaner og tiltag for at hjælpe dem med at afvænne sig. Så kan man da gætte, hvordan den fejlagtige opfattelse er opstået, men det undskylder den på ingen måde.

En ven af mig, Anne Mette Futtrup, der er journalist, har skrevet en artikel om min tilværelse her i Iran til Kristeligt Dagblad. Linket finder du nedenfor. Artiklen er et forsøg på at tilføje lidt flere nuancer til billedet af Landet For Enden Af Ondskabens Akse!...

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=317137
(Hvis du ikke har lyst til at betale for artiklen, så kan du jo finde artiklen på biblioteket)

Pusterum fra pensum...

2007-01-18T08:38:00.000+01:00

Uha, det er længe siden sidst, jeg har skrevet noget her. Men når jeg ser tilbage, er der egentlig ikke så meget at sige til det, end at jeg har haft travlt, rigtig travlt. Jeg begyndte mine studier i efteråret og det har naturligvis optaget mig meget. Derudover har jeg haft besøg af min far i julen og her i januar har jeg haft de (i skrivende stund) første tre eksamener ud af seks i alt. Ved siden af alt det har jeg passet mit arbejde, vennerne og mine bjergture.

At studere her er væsentligt anderledes end i Danmark. Og da især når man ikke har været studerende i de sidste mange år. Så er der meget nyt, der skal læres. Her på stedet har man mødepligt til alle timer og dumper, hvis man har for meget fravær. Timerne har for størstedelens vedkommende ikke været særligt givende. Underviseren har oftest blot siddet og læst højt af det, vi studerende har læst hjemmefra og således har der sådan set sjældent været noget nyt at gå hjem med. Som regel har en aktiv deltagelse fra de studerendes side ikke været forventet og af og til, må jeg tilstå, har jeg bare siddet og sovet mens underviseren har læst højt af en persisk grammatikbog, han selv skrev for 50 år siden! Undtagelsen har været to fag: middelpersisk (pahlavi) og litterær teknik. I disse to fag har underviseren både været seriøs og dedikeret til undervisningen og har samtidig taget de studerende alvorligt og forventet en aktiv deltagelse fra dem. Det er så samtidig to af de vanskeligste fag, jeg har haft i dette semester, for middelpersisk har jeg ikke beskæftiget mig med i de sidste 10 år (mindst) og det er faktisk temmelig vanskeligt, og litterær teknik indeholder en helt masse tekniske, men abstrakte begreber omkring især poesi, som jeg ikke tidligere har arbejdet med, og det har krævet en del at sætte sig ind i det – på persisk. Men når underviseren er engageret, smitter engagementet jo heldigvis som oftest af på de studerende og disse timer har jeg virkelig nydt og fået en masse ud af.

Socialt har klassen fungeret rigtig godt. Vi var kun ganske få studerende til at begynde med, men er nu oppe på en ti stykker i alt. Udover mig er der kun én europæer til, nemlig en spanier. Hertil kommer så to cubanere, en kineser, en turkmensk (!) kineser, en koreaner, en japaner, en pakistaner og to fra Ukraine (se klassebilledet med nogle af os ovenfor)! Til sammen udgør vi – næsten – de forenede nationer! :-) Vi har det sjovt sammen og går af og til ud sammen efter timerne eller i fritiden og hjælpes ad med de svære lektier (som middelpersisk!). Og det er rart at være i samme båd som dem, kunne dele bekymringer og glæde med dem. De oplever mange af de samme vanskeligheder som jeg. Bureaukratiet på universitetet er tungt at danse med, mildt sagt. Det tog næsten tre måneder før jeg fik mit studiekort og et kort til kantinen (med hvilket man sætter penge ind på en konto, så man så kan bestille og betale dagens ret). Lånerkort til biblioteket har jeg endnu ikke fået, men det kommer vel... Alt tager tid her, men jeg har jo efterhånden udviklet en engels tålmodighed, så jeg tager tingene som de kommer.

Som nævnt kom min far på besøg i december og blev her i ti dage, julen over. Det var rigtig dejligt. Endelig kunne han se min dagligdag med sine egne øjne, opleve mine venner, min arbejdsplads, de steder, jeg holder af. Og se, at jeg trives med min hverdag. Vi havde nogle gode dage sammen, besøgte Shiraz og Esfahan, spiste på gode restauranter, gik på museum og selve juleaften (som ingen af os havde nogle forventninger til, her den første jul efter min mors død) tilbragte vi hos min ven, Birte. Hun trakterede med iransk kaviar til forret og dernæst traditionel juleand, brunede kartofler, rødkål og risalamande (med mange mandler og mandelgaver til) til dessert. Det var en rigtig hyggelig aften, hverken som nogle foregående eller kommende juleaftener...

Da min far var rejst hjem, fik jeg snart travlt med at læse til eksamen. Jeg har i den forgange uge haft tre eksamener i rap: "Enkel poesi 1", "Enkel prosa 1" og i går "Litterær teknik". Alle tre skriftlige med et antal spørgsmål, der skulle besvares indenfor ca. En times tid. Kun "Enkel prosa 1" blev fulgt op af mundtlige spørgsmål. Jeg tror, jeg har klaret mig hæderligt, men der er ikke faldet karakter endnu, så vi får se... Jeg tror aldrig, jeg har haft den form for eksamen på universitetet i Kbh. Og det er vanskeligt at gå til eksamen, når man ikke rigtig er klar over, hvad der venter en og hvilke krav, man skal leve op til. Nu har jeg så erfaret, at der forventes at man i store træk kan pensum udenad! Selvstændige formuleringer og vurderinger bliver der ikke lagt op til. Det handler om at bevise, at man har læst på lektien, ikke hvorvidt man har forstået den eller hvorvidt der kunne være andre synspunkter, man kunne inddrage for at give en diskussion af emnet, nej. Men so be it. Jeg må tilpasse mig og lære denne måde at gøre det på og jeg forsøger som altid at få det bedste ud af det... Og så ser jeg frem til at få lov til at lave min ph.d.-afhandling til sin tid på den måde, jeg er blevet skolet til i Danmark: med nøgtern selvstændighed og kritisk sans.

Her til sidst vil jeg lige fortælle om et fænomen herfra: iranske kvinder og bilkørsel. Mange i Vesten tror fejlagtigt, at kvinder i Iran ikke må køre bil. Det er slet ikke tilfældet og mange kvinder har kørekort og endda egen bil. At mange mænd her så synes, de kører råddent og derfor chikanerer dem, så de af frygt og nervøsitet faktisk kommer til at køre råddent, er en anden historie. Jeg har tænkt mig, ved lejlighed, at tage kørekort her i Tehran, for jeg tror, det vil ruste mig til at køre hvorsomhelst i verden. Så må jeg bare anstrenge mig for at køre ordentligt, for der er ikke rigtig nogen regler, der bliver overholdt her... Når det så er sagt, så er chaufførhvervet et af de jobs, hvor man ser meget, meget få kvinder. Kvindelige buschauffører findes næsten ikke og taxachauffører ligeså. Jeg troede således indtil for nylig, at det var forbudt kvinder at køre taxa – en af mine egne fordomme! Den blev gjort ganske til skamme da jeg på vej hjem en dag blev taget op af en kvindelig chauffør. Først troede jeg, hun bare var en privatperson, der ville give mig et lift (det sker nemlig ikke så sjældent), men pengesedlerne i vinduet afslørede, at hun faktisk var en "rigtig" chauffør! Hun kunne nemt læse min forbløffelse i ansigtet på mig... Men det var en positiv oplevelse, for her er trafikken ét problem for kvinderne, men risikoen for voldsepisoder er en anden, der om ikke helt holder kvinder fra at blive chauffør, så i hvert fald holder dem fra at køre efter mørkets frembrud og i nogle tilfælde fra at tage mandlige passagerer op. I morges så jeg så, på vej til arbejde, en anden sjældenhed, som jeg indtil da kun havde læst om i avisen: en kvindetaxa, for kvindelige passagerer og med kvindelig chaufffør. Den var grøn (alle "officielle" taxaer er gule som mange andre steder i verden) og der stod tydeligt skrevet på siderne af den: "Kvindetaxa". Om disse kvindetaxaer havde jeg læst, at kvinderne, der kører dem, skal være gift og kun må køre iført uniform (ingen andre taxachauffører her til lands bærer uniform). Nu mangler jeg så bare at prøve sådan en...

:-)

Nye udfordringer

2006-10-10T13:56:00.000+02:00

Der er gået lang tid siden sidste post på bloggen. Egentlig har der ikke været så meget at fortælle, for livet har gået sin faste gang med arbejdet og de sædvanlige ture til uni for at se at få en afklaring på min situation. Og det har været en utrolig lettelse, at jeg nu ikke også skulle bruge energi på visumhistorien.

I den sidste måneds tid har jeg fundet mig et fritidsjob. Vi har nemlig fået ny ambassadør og både han og hans kone har vist stor interesse for at lære persisk og har nu bedt mig undervise dem privat. Det har været en glæde for mig at kunne vende tilbage til min oprindelige ”profession” og det at have engagerede elever har altid været alfa og omega for min egen entusiasme i undervisningen. Så vi klør på med begynderpersisk et par gange om ugen. Dertil kommer, at jeg ikke kan leve af mit almindelige arbejde og derfor kom denne lille sideindtjening som manna fra himlen. Det er også i disse dage, at min tidligere husvært kommer og henter sit indbo fra min lejlighed. Så jeg skal nu ud og købe nyt køleskab, vaskemaskine, seng osv. og så hjælper det jo også at der er lidt mere at tage af i kassen. Jeg har nu fået tilbudt en del brugte møbler, og det er også en uvurderlig hjælp.

Udover at det er den iranske Mehr-måned, vi skriver lige nu, er det jo også Ramadan. Så ”alle” faster. Det vil sige, jeg gør ikke, og min chef heldigvis heller ikke. Men alle steder er resturanter, sandwichforretninger o.lign. lukket, så der er ikke meget frokost at komme efter. Vi laver maden selv på kontoret, selvom det af og til bliver lidt ensformigt. Folk, der faster, bliver hurtigt trætte og mange har kortere lunte end normalt. Jeg så hele to slagsmål på gaden i går, hvilket jeg tilskriver folks manglende energi og tålmodighed i denne tid. Ved sekstiden om aftenen, lige inden eftar, tidspunktet, hvor fasten brydes, er trafikken helt utrolig. Alle skynder sig for at nå hjem til familien og bryde fasten sammen. Der er trafikpropper overalt. En time senere er der tomt på alle gader og kun ganske lidt trafik! Der er stor forskel på, hvorledes folk ser på fasten. Mange faster naturligvis helt efter forskrifterne: rører hverken vådt eller tørt endsige tobak fra solopgang til solnedgang, læser koranen fra den ene ende til den anden, beder mere regelmæssigt end ellers og giver særlige almisser til de fattige i denne måned. Andre ”pluk-faster” et par dage ad gangen, nogle blot nogle timer (en af mine venner begynder sin faste efter morgenmaden!). Her gengiver jeg bare for sjov en kort samtale, jeg havde med en ven i sidste uge, da han indfandt sig på vores kontor lige netop som vi skulle til at indtage vores ”forbudte” frokost:

Mig: Skal du have lidt frokost med?

Ven: Nej tak, jeg faster.

Mig: Faster du? Jamen, det gjorde du da ikke sidste år. Da sagde du, at du var imod at faste!

Ven: Ja, men det er heller ikke rigtig faste på den måde, det er mere som kur...

Mig: Nå okay, så siger vi det...

Ven: Maden ser ellers godt ud, ved nærmere eftertanke tror jeg, jeg bryder fasten i dag, for jeg har sådan ondt i hovedet...

Mig: Det er da klart, du har ondt i hovedet, det må jo være dehydrering.

Ven: Nej, det er ikke den slags ondt i hovedet, jeg fik et par glas i aftes, så...

Universitetet og min ph.d.-uddannelse begynder endelig at aftegne sig klart i horisonten. Det er nu langt om længe blevet afklaret, at jeg skal læse sammen med de andre udenlandske ph.d.-studerende på afdelingen for Persisk Sprog og Litteratur ved Tehrans Universitet. Tidligere var der tale om, at jeg måske skulle læse sammen med iranerne (hvilket jeg hellere ville, da det betød højere niveau og dermed et bedre eksamensbevis i sidste ende), men det blev det altså ikke. Det er her i måneden Mehr, at universitetet normalt begynder sit efterårssemester. I denne uge har jeg så indtegnet mig for de kurser, det er påkrævet, at jeg følger i det første semester. Det lå fast, at jeg skulle tage 14 såkaldte enheder (svarende til lektioner, hvert delfag svarer til 2 enheder) i snit per uge, heraf var de 12 obligatoriske og de 2 sidste ”valgfrie”. Men da der kun blev udbudt to ”valgfrie” fag at vælge imellem – begge irrelevante i forhold til min afhandling og mine interesser i øvrigt – bad jeg om at få lov til at vente med at vælge ”valgfrie fag” til næste semester. Det var de ikke glade for, men til sidst fik jeg dem overbevist og fik derfor dispensation fra det samlede antal på 14 enheder. Det, jeg så skal læse i dette semester, er: Litteraturhistorie (tidl. periode), Enkel prosa, Enkel digtning, Grammatik, Litterær teknik og Middelpersisk. Det er flere fag, end jeg nogensinde har haft på et ugeskema på Københavns Universitet i mine studieår der! Men selvom jeg ikke har høje forventninger til undervisningens kvalitet, så glæder jeg mig til at komme i gang med at lære igen. Det kan jeg mærke, jeg trænger til. Nu skulle undervisningen så gå i gang enten i denne uge eller i begyndelsen af næste, det ligger ikke fast endnu!

En anden stor udfordring og mindeværdig oplevelse i den forgangne tid har været min bjergvandring og i særdeleshed turen til Damavand. Efter at have trænet ret intensivt efter min tilbagevenden fra Danmark, følte jeg mig efterhånden klar til at prøve kræfter med bjerget, der er Irans højeste (5671m, se fotoet). Så jeg meldte mig til en gruppe fortrinsvis bestående af østrigere, men også en franskmand, en iraner og en schweitzer, udover vores meget erfarne og kompetente, kvindelige, iranske guide. Vi drog afsted fra Tehran om morgenen fredag d. 22.9. og kørte mod nordøst. Efter nogle timers kørsel nåede vi ved ellevetiden byerne Polur og Reyneh, der ligger tæt på Damavand. Herfra kørte vi ad en grusvej op ad skråningerne indtil vi nåede ”Gusfandsara” (fårefolden), der ligger i knap 3000m’s højde (!). Her lejede vi muldyr til at bære vores tunge udstyr, telte osv. og begav os selv på vej opad. Vi nåede frem til ”shelteret”, hvor vi skulle overnatte, ved halvfiretiden om eftermiddagen. Det ligger i en højde af 4100m. Det var vanskeligt at gå heroptil, selvom det var den nemmeste del af ruten. Nu skulle vi bare pakke ud og hvile os til næste morgen. Nogle af os havde let hovedpine på grund af højden, men de fleste af os var friske og veloplagte og havde fuldt mod på resten af turen. Vi sov tidligt om aftenen efter at have lavet suppe på primussen. Midt om natten vågnede jeg og skulle sådan på toilettet. Jeg prøvede at overtale mig selv til at sove videre, men det gik ikke og efter en halv times natlig forhandling med mig selv i mørket besluttede jeg at gå ud. Shelteret er egentlig bare et skur af metal på en betonplatform. Indenfor er der nogle brede og meget ujævne etagesenge af træ uden madrasser af nogen art. Der er hverken indlagt el eller vand. Toilettet befandt sig udenfor, vidste jeg, men da jeg ikke havde haft behov for det før og ikke havde rekognosceret terrænet inden jeg lagde mig til at sove, anede jeg ikke hvor. Jeg famlede i mørket efter min lommelygte, som jeg havde hængt på sengestolpen, men fandt den ikke. Så ledte jeg efter toiletpapirrullen, men fandt heller ikke den (også svært at lede i bulderravende mørke når alle omkring en sover!). Jeg opgav begge dele, listede ned i støvlerne og begav mig udenfor bygningen. Kun med stort besvær fik jeg åbnet jerndøren og nu stod jeg ude under tusindvis af stjerner i tindrende klar frost. Langt borte så jeg et lysskær på himlen, der måtte stamme fra Tehran. Det var otte grader koldt, fandt jeg senere ud af. Jeg listede om bag bygningen og fik forrettet mit ærinde og listede så ind i seng igen og sov videre.

Vi blev vækket lørdag morgen ved 5-tiden, hvilket var alt for sent i forhold til vores aftalte plan. Med hast (og for mit vedkommende med besvær og tvang) spiste vi morgenmad og skyllede den ned med the inden vi begav os afsted op mod toppen. Da var klokken allerede over seks og det var blevet lyst. Vi gik meget, meget langsomt. Grunden, vi gik på, var blød jord, sandet og med klippestykker ind imellem. Det var virkelig hårdt at gå og nu mærkede man, hvor tynd luften er i de højder. Vi gik med let oppakning og de fleste af os havde stave at støtte os til. Efter en god times vandring gav jeg op. Jeg følte mig så træt og tung og mit åndedræt kunne ikke følge med. Jeg forsøgte først at samle lidt energi til mig ved at spise en chokoladebar, for jeg havde næsten ikke kunnet spise noget morgenmad, men den gled kun ned med stort besvær. Så for ikke at sinke gruppen og for stadig at kunne vende tilbage med kræfterne i behold, besluttede jeg at vende om og gå ned til shelteret igen. Det var i 4500m’s højde, altså højere end jeg har været nogensinde før, men alt, alt for langt fra toppen, og det føltes som et stort nederlag at vende tilbage med uforrettet sag. Også selvom jeg vidste, at det ville være mere end almindeligt dumt at tro, at jeg kunne klare at gå helt til toppen i den tilstand. Man må kende sine begrænsninger, sagde jeg til mig selv. I løbet af en time var jeg nede ved shelteret igen. Her fandt jeg Helmut, en af de østrigske deltagere, der lå og sov. Han havde besluttet om morgenen, at han ikke ville gå højere op. Han havde det dårligt, var svimmel og træt. Så han og jeg hvilede ud det meste af dagen mens de andre fortsatte mod toppen. De nåede den ved 13-tiden efter en vanskelig vandring op ad de stejle skråninger i tynd luft, jord, der skred under fødderne og kvælende svovldampe fra vulkankrateret de sidste 300 meter. Ved 16-tiden kom de ned til shelteret igen, godt trætte. Men nu skulle vi så pakke sammen og hele vejen ned igen. Muldyrene fik igen lov at bære det tunge og vi andre tog det mest nødvendige med i rygsækken og så gik det nedefter, ned mod Gusfandsara. Det blev mørkt undervejs og jeg var glad for denne gang at have min lygte ved hånden. Vi nåede frem ved 19-tiden og så gik turen tilbage mod Tehran i mørket med to firhjulstrækkere og otte trætte vandrere.

Damavand var en stor oplevelse for mig, også selvom jeg ikke nåede toppen i denne omgang. Jeg fandt ud af, hvad det vil sige at vandre i ”rigtige” højder, jeg så en masse smuk og storslået natur – blandt andet fire store, flotte ørne og en død (!) skorpion – og havde gode oplevelser med gruppen. Nu ved jeg, hvad der venter mig næste gang og kan forberede mig endnu bedre. For en næste gang, det bliver der, selvom vejret nu er blevet for koldt deroppe til at jeg tør vove mig derop før næste sommer.

Første etapesejr

2006-08-19T11:00:00.000+02:00

Jeg er tilbage i Iran igen efter at have tilbragt seks uger i Danmark. Når jeg ser tilbage på de sidste fem måneder, synes det som om, det har været de fem sværeste måneder i mit liv. Først var der afslaget på studievisum i marts, så var det kærestesorg og så min mors død i juni, hvilket naturligvis var – og er – det allerværste og hårdeste. Af og til forbløffes man over, at livet alligevel går videre og at man følger med. Men sådan er det heldigvis. Som englænderne siger: ”what doesn’t kill you, makes you stronger”.

Der har heldigvis også været glædelige begivenheder. Min søster er gravid og blev gift i juli måned. Og i juli måned fik jeg efter alle de mange måneders bøvl med myndighederne endelig, endelig mit studievisum. Det blev for få dage siden ”opgraderet” til en etårig opholdstilladelse. Så langt om længe kan jeg ånde lettet op og begynde at gå en mere rolig og stabil fremtid i møde her i Iran. Jeg kan koncentrere mig om studierne og det er en ubeskrivelig følelse efter at have udholdt uvisheden og tilbageslagene gennem så mange måneder. Hvor der er en vilje, er der en vej, det står klarere for mig nu end nogensinde. Min optimisme hvad angår mit liv her i landet er vendt tilbage med fuld kraft. Jeg er begyndt at gå i bjergene igen i weekenderne og det gør mig så godt. Den friske luft, at se naturen og at koble helt af...

Jeg er vendt tilbage til mit gamle arbejde på kontoret. I hvert fald indtil universitetet begynder efter sommerferien. Det er jo nødvendigt med en eller anden form for indtægt når man hverken får ph.d.-løn eller SU. Jeg vil dog søge en stribe legater i den nærmeste fremtid, for det er svært at overskue både et fuldtidsjob og et fuldtidsstudium på samme tid. Jeg er også begyndt at undervise lidt privat i persisk i min fritid og det er dejligt at arbejde med det, man er bedst til, det bærer lønnen i sig selv.

Vejret har gennem juli måned og i begyndelsen af august været varmere end det plejer – efter hvad de lokale siger. Mig har det ikke generet synderligt. Så længe man ikke skal skynde sig af sted med en taxi synes jeg ikke, det er slemt, men jeg kan jo sagtens, jeg skal jo ikke arbejde udendørs eller løbe fra det ene sted til det andet mange gange i løbet af dagen. Jeg sidder på min pind og har cooleren tændt og kan tage koldt vand i køleskabet når jeg trænger. Khaje Tusi havde det derimod svært med varmen i starten. Den lille stakkel havde måttet klare sig uden cooler i lejligheden mens jeg var i Danmark fordi jeg ikke havde nået at få ordnet cooleren inden min hastige afrejse. Men så snart jeg kom hjem, fik jeg den fikset. Cooleren står oppe på taget og er en stor, blå metalkasse, der trækker vand fra en hane ind og suger det op i nogle halmmåtter, der så fungerer som filter for luft, der blæses ind i huset. Luften bliver på den måde filtreret for støv og nedkølet af den våde halm. Et ret enkelt og ganske udmærket system. Nu er jeg dog begyndt at slukke for den indimellem, for vejret er ikke så varmt længere, ”kun” omkring de 30 grader om dagen og 20-25 grader om natten (mit skøn), hvilket er rigtig behageligt, især når der af og til blæser en kølig brise.

Nu, hvor min opholdstilladelse er gået i orden, har jeg kunnet tegne en etårig kontrakt på min lejlighed. Desværre skal jeg i gang med at købe nye møbler, køleskab, vaskemaskine osv. for den tidligere ejer, har bedt om at få sit habengut tilbage. Men det ordner sig vel. Lidt irriterende er det dog at skulle i gang med at skulle sætte både tid og penge (hverken det ene eller det andet har jeg) af til den slags ting. Men det gode er, at jeg i det mindste ikke skal til at lede efter lejlighed igen og at jeg har et sted, hvor både jeg selv, katten og eventuelle gæster, der kommer langvejsfra, kan overnatte. Min lejlighed i København er derimod blevet opsagt af min lejer, så hvis nogen kender nogen, der mangler tag over hovedet, er det hermed givet videre...

Det var vist de vigtigste nyheder herfra. Jeg vender tilbage med mere senere.

Min mor er død.

2006-06-12T09:23:00.000+02:00

Min elskede mor døde af kræft lørdag d. 3.6.2006. Jeg skyndte mig til Danmark for at tage afsked med hende, men nåede det ikke. Jeg kommer til at opholde mig et stykke tid i Danmark, da der både er følelsesmæssige og praktiske ting, jeg må prøve at tage mig af. Lige nu er min iranske tilværelse sat på hold.
Jeg vender tilbage til loggen senere, når jeg har fået mine kræfter tilbage.

Billedet taler næsten for sig selv...

2006-05-21T12:18:00.000+02:00

- Men det er altså mig på en kurdisk smuglerhest, i raskt trav og uden stigbøjler!

Kameler midt i Tehran

2006-05-13T12:13:00.000+02:00

Kameler bringer gødning - fra kameler - til bys. Et besynderligt syn, her lige udenfor min gadedør...

Op og ned - og så op igen

2006-05-11T14:14:00.000+02:00

Jeg sidder på min dejlige altan og skriver. Det er blevet varmt i vejret, en 25-30 grader og alle steder er der smukt, grønt og forårsfriskt. Der er gået over to måneder siden jeg sidst skrev og man kunne jo fristes til at tro, at jeg bare har gået rundt og nydt forårsvejret i de to måneder. Men de sidste mange uger har været nogle af de sværeste i al min ”iranske tilværelse”. Opholdet i Danmark i midten af marts kom til at trække ud og det tog tre uger før jeg kom hjem til Tehran igen. En stor del af den tid gik med at vente på svar fra Udenrigsministeriet i Tehran, og da det endelig kom, var det negativt! Jeg fik at vide, at man ikke havde bevilget mig uddannelsesvisum. Grunden fik jeg ikke at vide (man påstod dog, at fremgangsmåden, jeg havde brugt, var ulovlig, men en vis tegningsag kunne måske også være en faktor, det finder jeg nok aldrig ud af), ligesom jeg stadig ikke i skrivende stund har set afslaget sort på vidt, men blot fået det overbragt mundtligt. Hvorom alting er, så endte det med, at jeg anmodede om og fik et turistvisum igen, så jeg kunne komme tilbage til Iran og det flinke personale på den iranske ambassade i København lovede tilmed at gøre alt, hvad der stod i deres magt for at finde ud af en løsning på problemet. Så i slutningen af marts var jeg atter hjemme hos Tusi, der havde savnet mig overmåde og tabt sig en hel del på grund af ensomhed. Vanskelighederne var dog langt fra overstået her. At gå og vente på at få nyt om et visum, der er blevet afslået, uden at vide hvor længe eller med hvilket udkomme, er ikke spor nemt. Det hjalp at være hjemme hos mig selv, med katten, bøgerne og ikke at føle sig i vejen for nogen, men problemet bestod jo endnu. Efter godt en måned meddelte ambassaden mig, at de ikke havde kunnet komme nærmere nogen løsning og at jeg gerne måtte tage over hernedefra og se, hvad jeg selv kunne finde ud af. Jeg var blevet frarådet at blande mig da jeg rejste tilbage, men nu havde jeg frie hænder. Så jeg lagde en slagplan og opsøgte derpå Tehrans Universitet, hvor jeg fremlagde problematikken. De henviste mig til Videnskabsministeriet, hvorfra jeg i første omgang havde fået visumanmodningen til Udenrigsministeriet. Her var man forbløffet over påstanden om, at fremgangsmåden skulle have været ulovlig, men man lovede mig at tage hånd om sagen herfra. Så nu er jeg næsten tilbage hvor jeg startede, dog mere overbevist om, at det nok skal ordne sig, eftersom der nu er folk inde i systemet, der hjælper i stedet for bare at sende mig fra Herodes til Pilatus som sidst. Energien og humøret er i topform igen efter mange vanskelige uger med grublerier og frustration over min egen magtesløshed og over al den spildte tid.

I denne tid har der dog også været mange gode oplevelser. For eksempel har jeg haft besøg af min veninde fra Danmark, Christine, i to uger. Det var rart at have en hjemmefra hernede og at kunne vide rundt og måske mest af alt at se Iran gennem hendes øjne. I den samme periode lærte jeg også Signe og Malthe fra projekt Next Stop Middle East at kende og det bragte både gode oplevelser med sig og nye perspektiver på mulige karrierer, som jeg sikkert skal vende tilbage til senere.

Via Signe og Malthe lærte jeg fru Golestan at kende. Fru Golestan er enke efter en af Irans kendteste reportagefotografer, Kaveh Golestan, der blev dræbt af en mine i Irak i 2003. Kaveh Golestan var søn af Ebrahim Golestan, der er en kendt forfatter og filmmager, der i dag bog i England. Men vigtigst i denne forbindelse er, at han var elsker til Forugh Farrokhzad (som jeg har skrevet speciale om). Og på den måde havnede jeg lige pludselig i kølvandet på Forugh. For det viste sig, at fru Golestan faktisk den dag i dag bor i Ebrahims og Forughs hus, ikke særlig langt fra mit eget hjem. Gennem bekendtskabet med fru Golestan var det som om nogle af mine Iran-fantasier manifesterede sig i noget virkeligt og håndgribeligt. Noget, der før var historie, fagstof og på en måde utilgængeligt blev nærværende og personligt. Det har været og er fortsat en stor oplevelse at have lært fru Golestan at kende. Gennem hende har jeg nu også lært en masse andre interessante mennesker at kende, malere, filmfolk, fotografer osv.

Sammen med fru Golestan og tre fotografer (en nyhedsfotograf fra AP og to kulturfotografer fra Kulturministeriets nyhedstjeneste) tog jeg i sidste uge af sted til Kurdistan. Målet var en dervish-ceremoni, der afholdes to gange årligt, hvor kurdiske dervisher mødes, messer og danser til de går i trance. Ceremonien bliver holdt i en landsby ved navn Huraman (gammelt iransk navn, der betyder ildens eller solens sted og som har haft en religiøs betydning siden zarathustrisk tid) meget tæt på grænsen til Irak. Så vi kom på en længere rejse. Nærmere bestemt fra 8 om morgenen, da vi forlod Tehran i en firehjulstrækker, og til ca. halv ti om aftenen, da vi i første omgang nåede byen Mariwan, hvor vi blev modtaget af en kurdisk bekendt, hr. Shahbazi. Vi sov alle hjemme hos hans familie, på traditionel vis med kvinderne på rad og række i et værelse og mændene i stuen. Næste morgen tog vi af sted ganske tidligt, ved femtiden for at køre gennem bjergene til Huraman. Selvom der ikke er særligt langt, så er vejene af en sådan beskaffenhed, at man ikke kan køre særlig hurtigt. Det meste stykke er der asfalt, men masser af skarpe hårnålesving og en svimlende stejl skrænt ned i dalen til den ene side. Det sidste stykke vej var der ikke engang asfalt og det var begyndt at regne så småt, så det gjaldt om at køre forsigtigt. Frem nåede vi ved ottetiden og allerede da var en masse mennesker fra omkringliggende byer samlet for at overvære ceremonien. Vejret var blevet dårligere og nu regnede det så mine gode fotografvenner var godt sure over ikke at have ordentligt lys at arbejde med. Ceremonien blev til alles skuffelse aflyst, da dervisherne ikke dukkede op. Nogen forklaring fik vi ikke, men en grund kan være, at de ret reserverede mystikere syntes, der havde været for megen bevågenhed til at de ønskede at gennemføre. Hvorom alting er, så blev der holdt en dræbende lang tale af en lokal kurdisk præst, hvorefter nogle af mændene messede lidt og så var der et rituelt måltid for alle fremmødte. Derefter gik det hele i sig selv igen. Jeg var dog ikke skuffet som sådan, for jeg syntes, jeg havde fået en masse gode billeder i kassen på trods af aflysning og dårligt vejr. Billeder af kurdiske mænd, kvinder og børn i deres typiske klædedragter, fantastiske bjerglandskaber og landsbyer med trappebebyggelser, hvor det enes hus’ tag udgør terrassen for det ovenforliggende hus. Det var ikke til at se sig mæt på. Men vi drog tilbage til Mariwan, hvor vi slappede af og overnattede i nogle turisthytter ved en meget pittoresk sø med frøer, storke, valmuer, popler, åkander og blåt, blåt vand. Næste dag drog vi tilbage mod Tehran. På udvejen havde vi gjort holdt i Hamedan og set nogle af de historiske seværdigheder der og nu tog vi en anden rute tilbage og besøgte sidst på eftermiddagen grotterne ved Ali Sadr, som siges at være verdens fjerdestørste undervandsgrotter. Jeg havde set dem før, men tog alligevel med på den totimers bådtur, det tager at komme ind til grottens inderste (hvis det da ikke ligger endnu længere inde og er utilgængeligt for offentligheden). Her gik vi lidt rundt på en ”ø” og vendte så tilbage til verden udenfor. Middagen spiste vi i et telt i nærheden og nu havde jeg efterhånden fået kulde nok fra de kurdiske bjerge, grotten og teltet til at det begyndte at være nok til en forkølelse, hvilket da også viste sig at holde stik da jeg var hjemme i Tehran igen. Vi ankom til Tehran ved ettiden om natten, godt trætte efter at have tilbragt det meste af de tre dage i bilen, to foran og tre, der sad og skrumplede på bagsædet. Men selvom det var en udmattende tur, så var det meget oplivende og givende på alle måder, så jeg nød turen i fulde drag.
Endnu en ting, der har fyldt en del i mit liv de sidste mange uger, har været jagten på et ordentligt arbejde. Jeg har sendt en del ansøgninger af sted til forskellige ambassader, olieselskaber osv., men har indtil for nylig ikke fået noget videre ud af det. Det store problem er, at det er vanskeligt for såvel ambassader som firmaer at ansætte mig, da de skal sørge for at skaffe arbejdstilladelsen og den er mildt sagt vanskelig at opnå fra iranske stat. Alternativet er så at arbejde ulovligt, hvilket jeg har været tvunget til indtil nu. Jeg opsagde mit arbejde i det lille importfirma før noruz (marts) dels fordi jeg trængte til ro omkring mig for at kunne tage mig af visumproblemet og dels fordi min chef og jeg ikke nåede frem til enighed omkring lønnen og de øvrige arbejdsvilkår. Men det ser nu ud til at der er lys forude. I hvert fald er jeg blevet tilbudt job et par steder her på det sidste og selvom nogle ting mangler at falde på plads endnu, så er jeg optimistisk. Dog er der en del turbulens, der endnu skal overvindes, før jeg kan komme rigtig i gang. For eksempel er det muligt, jeg skal til Danmark en eller to gange endnu før visummet falder på plads. Men det får vi se… I hvert fald ligger både min søsters bryllup og min fars fødselsdag i juli og vinker, så selvom alt skulle gå glat her, så har jeg da de to fester som undskyldning for en lille ferie til Danmark – denne gang forhåbentlig uden frustration og bekymring som sidst! :-)

Man tror, det er løgn!

2006-03-08T14:13:00.000+01:00

Ja, så er man på den igen. Det begyndte med, at mit program for Tajikistan-konferencen her i marts blev ændret og endte med, at jeg nu endnu en gang skal tilbage til Danmark på grund af det famøse bureaukrati! Planerne for Tajikistan-konferencen blev på grund af problemer med luftfartsselskabets reservationer lagt om, således, at det nu blev til et ophold i Doshanbe på 2-3 dage i stedet for de planlagte 5-6 dage. I denne periode havde jeg tænkt mig, at jeg skulle arrangere mit studievisum via den iranske ambassade i Doshanbe. Men på 2-3 dage var det næppe ladsiggørligt og da jeg ikke havde lyst til at blive alene tilbage i Tajikistan efter konferencen, besluttede jeg at melde afbud. At rejse med ville nemlig betyde, at mit turistvisum under alle omstændigheder blev ugyldigt for indrejse til Iran. Så konsekvensen blev, at jeg måtte forsøge at løse problemet med visum her fra Tehran. Desværre er der en regel om, at man ikke kan søge om studievisum fra Iran, men at det skal gå via en iransk repræsentation i udlandet. Jeg forsøgte at se, om der skulle være nogen af de kontakter, jeg havde på Udenrigsministeriet, der kunne hjælpe, og til at begynde med så det ud til, at der var en smutvej gennem systemet. Men ak og ve, i går meddelte man mig, at det var absolut uladsiggørligt og ulovligt osv. osv. og at jeg måtte og skulle forlade landet for at få studievisum! Da mit nuværende turistvisum udløber lørdag og ikke kan forlænges, gjaldt det nu om at handle hurtigt for at finde en vej ud af landet inden det blev for sent. Så nu har jeg booket billetter til DK og går alt efter (nød-)planen, lander jeg i Kastrup fredag formiddag. Så må jeg se, hvor lang tid, der går med at få et studievisum fra den iranske ambassade i Danmark, men er jeg rigtig heldig, tager det kun en uges tid.

Bortset fra den uventede og nødtvungne rejse går alting stille og roligt her. Jeg er stadig ikke kommet i gang med mine studier, for universitetet kan ikke finde ud af, hvor de skal placere mig. Forhåbentlig går det også snart i orden, men efterhånden er vi halvvejs igennem forårssemesteret, så jeg kommer uvægerligt til at starte med et vist hængeparti. Foråret stormer frem hernede, alting er dejligt grønt og friskt at se på, og forberedelserne til det iranske års største festhøjtidelighed, nytåret eller noruz, er i fuld gang. Nytåret holdes ved forårsjævndøgn, som i år falder d. 20. marts. Herefter har man fri de første fem dage, mens skolerne og nogle virksomheder holder ferielukket hele tretten dage. I morges så jeg, at min lokale grønthandler nu havde fået guldfisk hjem – en af de uundværlige genstande på nytårsbordet (altså til pynt og symbolsk anvendelse, ikke til at spise!). Folk gør hovedrent derhjemme, vasker gulve, vægge og lofter, maler eventuelt, køber nyt til boligen og nyt tøj til familiemedlemmerne. Man siger, at sådan som man forlader det gamle år, sådan skal hele det nye år forme sig. Så det gælder om at gå ind i det nye år ren og pæn, sund og rask, glad og mæt og helst også med så mange penge på lommen, som det nu lader sig gøre!

Vejret er blevet dejlig lunt, vi har en 15-16 grader om dagen, og jeg er kommet i gang med nogle gode fredagsvandreture i bjergene. Min ven, Farhad, lærer mig ind i mellem at køre på motorcykel. Indtil for få år siden måtte kvinder faktisk ikke føre motorcykel, men loven er blevet ændret, så hvem ved, om jeg finder på at købe mig én en dag?!

Røre og ro

2006-02-09T14:12:00.000+01:00

Det er torsdag aften. Udenfor blæser det for en gangs skyld temmelig kraftigt. Jeg er ikke vant til blæsevejr i denne del af byen, der ligger mere i læ end Shahran, hvor jeg boede hos mine venner Hamid og Shirin, og hvor elementerne altid viste sig fra deres stærkeste side. Der regnede det skomagerdrenge og når det blæste, så klirrede vinduesruderne. Ofte var der torden og lynild så det ikke var til at sove om natten. Men her, i Shemiran-området kan man kun sige, at nedbøren falder lidt tungere end den gør sydpå. I aftes regnede det en del og det trommede i airconditionkanalerne. I dag har vejret været mildt indtil aften, hvor det så er blæst op. Den sidste uges tid har været præget af mildt og lunt vejr, en af dagene havde vi seksten grader, så foråret er afgjort på vej nu…

Det milde vejr har så rigeligt været opvejet af de seneste dages tumult og urolighed. Her tænker jeg selvfølgelig på protesterne foran den danske ambassade (der ligger et iransk stenkast fra min lejlighed) og på Moharram-sørgehøjtidelighederne, der kulminerer just i aften. Episoderne foran ambassaden blev fulgt op af en masse opmærksomhed hjemmefra. Venner og familie skrev bekymrede mails og adskillige journalister har kontaktet mig for at få min vurdering af situationen. Det sidste har været en balancegang, for principielt ønsker jeg ikke hverken at blande mig i eller at udtale mig om politiske anliggende. Det ser jeg mig egentlig hverken kvalificeret til eller har nogen gavn af. Men i dette tilfælde har jeg set det som en pligt at forsøge at supplere med nogle nuancer, for efter at have været her i snart et helt år, forekommer det mig, at verden ser meget forskellig ud alt efter hvilke briller, man har på. Jeg har altid troet, at det var et nogenlunde nuanceret billede, de danske medier præsenterede, men jeg kan godt se nu, at jeg har været meget naiv. Hernede kan jeg følge diverse løbende sager i både de lokale og de danske (og andre vestlige) medier, og forskellen er ofte slående. Et spørgsmål, som de fleste journalister stillede, var: ”er du ikke bange for at gå ud?”. Det forekom mig, at situationen, som den har akkumuleret i de danske medier, nærmest må have givet folk det indtryk, at Tehran var i en slags undtagelsestilstand og at der lå snigskytter på lur på gadehjørnerne for at få ram på os vesterlændinge! Men sådan har det jo slet ikke været. Tværtimod har mange iranere ikke engang kendt til urolighederne foran ambassaden og alle andre steder i byen er livet gået videre, business as usual. Jeg har også passet mit arbejde og har været travlt optaget af at få orden på universitetsanliggenderne og har brugt mange timer på at søge om forlængelse af mit visum. Iranere, der har hørt om situationen, har reageret forskelligt. Langt de fleste nysgerrigt og medfølende. Andre med forargelse og krænkelse. De folk, der har været krænkede, har opfattet det som om JP trykte tegningerne udelukkende med det formål at fornærme muslimerne. Ingen af dem, jeg har talt med, har dog set tegningerne og alle har måttet indrømme, at de manglede ordentlig baggrundsinformation. Men hele sagen har langt fra været så dominerende, som de danske medier forestiller sig og som den i øvrigt har været hjemme i Danmark. Jeg har ikke følt mig truet en eneste gang, selv ikke i dag, hvor jeg bevægede mig hen til ambassaden for at se, om der stadig skulle være demonstranter. Det var der ikke. Der var en stribe fra militærpolitiet udstationeret foran ambassademuren. Ingen ambassadefolk var at se, hverken iranske eller danske. Men lugten af brand hang i luften og murene rundt om ambassaden samt i parken overfor var fuldstændig malet over med slogans a la ”ned med Danmark”, ”ned med England [!]!, ”ned med USA” osv. Det, der gjorde mig mest trist, var ambassadens opslagstavle, hvor man havde skrevet følgende: ”dette er ytringsfrihed: hån af en fjerdedel af verdens befolkning […]”. Ved siden af hang Khomeinis kontrafej. Det er mit inderlige håb, at konflikten snart må slutte, såvel hjemme som ude, og at folk rundt omkring kan finde ud af at række hånden ud og invitere til en mere åben og venlig dialog…

Midt i alt det her er Moharram-måneden så på sit højeste. I dag er det den tiende dag, kulminationen ashura, og jeg har været med mine venner, Hamid og Shirin, rundt for at se på optog og indsamle gratis mad! Mange religiøse mennesker anser det som en særlig fortjenstfuld pligt at dele mad ud til de fattige (og alle andre) i sørgemåneden. Så vi lagde ud med morgenmad: safranbudding, frokosten stod på kebab samt et flot udvalg af gryderetter, der efterhånden havde hobet sig op på bagsædet i bilen. Men så tog jeg også hjem, for jeg orkede ikke flere sørgesange, sorte skjorter, folk i optog, der slår sig på brystet, og grædende mænd og kvinder. I bazaren har der været hemmelige, illegale optog med folk, der slår sig til blods med dolke. Rundt omkring i gaderne har blodet flydt fra de utallige får, der er blevet ofret og sorte bannere og lejlighedsslogans skrevet med bloddryppende kalligrafi har domineret gadebilledet. Selve sørgeceremonierne går dog i reglen roligt for sig og folk synes, det er underholdende at se de sortklædte mænd bære store standarder, stortrommer og piske sig i takt med kæder. Paradoksalt nok er det for mange af de unge en god lejlighed til at flirte lidt med det modsatte køn og se hinanden an!

I morgen er det fredag og dermed almindelig fridag, lørdag er den 22. Bahman, revolutionsdagen, så da har jeg også fri og så er det tilbage på pinden på søndag. Men fire fridage i træk er ikke at kimse ad for en, der normalt arbejder seks dage i ugen. Så i morgen og måske i overmorgen står den på bjergvandring. Og så skal jeg have gjort noget mere ved min jobsøgning, for det går ikke så hurtigt med at finde nyt arbejde, som jeg havde håbet på.

Om få dage er det faktisk et år siden, at jeg ankom til Tehran som ”immigrant”. Det vil sige, at på nær mit ophold i sommer og i november-december har jeg været her et års tid. Det har – nok meget naturligt – givet anledning til en del refleksion. Jeg synes, jeg har lært utrolig meget det sidste års tid. Det vigtigste, jeg har lært, er at man skal blive ved med at kæmpe for at nå de mål, man efterstræber. Ikke give op. I hvert fald ikke i Iran. Her er alt det umulige muligt, når bare man bliver ved. At få opholdshjemmel, et sted at bo, få katten herned og ikke mindst at finde en vej ind på arbejdsmarkedet og universitetet har været en lang og sej kamp. Og tit har jeg været tæt på at give op. Men det gjorde jeg så ikke alligevel. For jeg ville blive. Lidt efter lidt har tingene ordnet sig. Stadig mangler visse ting at gå i orden, men nu kan jeg se, at det også nok skal ordne sig. Og jeg gætter på, at jeg kommer til at tilbringe i hvert fald de næste tre års tid her, indtil mine studier er tilendebragt. Jeg er meget, meget glad for at se, at det kan lykkes. Men jeg ved også, at det aldrig ville være gået, hvis ikke min familie og mange venner – både her og i Danmark havde hjulpet mig med både praktiske ting og med moralsk opbakning. Det er en hjælp, jeg fortsat vil være afhængig af, så den er højt værdsat! Måske ville jeg – såfremt jeg havde vidst, hvor lang tid, det ville tage for tingene at falde bare lidt på plads – ikke være rejst herned. Måske ville jeg have ment, at et års kamp og spekulationer, heraf syv måneders nomadetilværelse, ville have været for hårdt og ikke det værd. Men det har været det værd og det har gjort mig stærkere og mere optimistisk end jeg var før. Så alt i alt går jeg det næste år i møde med masser af håb og optimisme og ser de forskellige hindringer som småsten på vejen…

Røre...

2006-02-05T14:11:00.000+01:00

Jeg sidder her og skriver disse linjer en sen søndag aften. Egentlig ville jeg først have skrevet i morgen eller i overmorgen, men pres fra bekymrede familiemedlemmer og venner derhjemme gør, at jeg nok hellere må ile med en opdatering, så ingen skal bekymre sig unødigt. Jeg hentyder naturligvis til Muhammed-situationen, som de sidste par dage er eskaleret kraftigt. Jeg er i den sidste uges tid blevet kontaktet af flere journalister hjemmefra, der ville vide, hvordan ”den danske situation” så ud hernede. Og jeg har kunnet berolige med, at der ikke var andre reaktioner i medierne hernede end referater af hvad der er hændt i resten af Mellemøsten. Desværre har situationen så også bredt sig hertil de sidste par dage. Men jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke er bekymret for situationen hernede (faktisk bekymrer den hjemlige situation mig væsentligt mere) og indtil videre er der intet, der tyder på, at det vil komme til at ligne de arabiske landes reaktioner. Jeg vil gerne komme med så objektivt og neutralt et bud som muligt på, hvorfor situationen ikke umiddelbart giver anledning til panik. Som jeg ser det, er der to årsager hertil. Den ene er kulturel/religiøs. Iranerne er shiamuslimer og selvom det ikke er dogmatisk betinget, så er der her en tradition for at man i høj grad ser gennem fingre med billedforbudet. Det er meget aktuelt i gadebilledet lige nu, for Moharram-sørgemåneden har sat ind og alle vegne ses der store plakater med tegninger af Profetens barnebarn, Hossein, hvis martyrium for fjortenhundrede år siden højtideligholdes. Der er dog ikke billeder af Muhammed nogen steder, og det ville også være at gå over grænsen. Men den anden grund, jeg tror, der spiller ind, er at iranerne lige nu har temmelig travlt med en vis anden sag, den diplomatiske kattepine med det internationale atomagentur. Den sag tager en hel del mere af politikernes opmærksomhed og rummer også en reel trussel for landet. Det kan bekymre mig en del mere end Jyllandspostens fadæse. Det er derimod meget rørende, at mange iranere, der ved, at jeg er dansker, kommer hen og spørger deltagende og bekymret, om jeg har været udsat for nogen ubehageligheder de sidste par dage! Det har jeg jo ikke, og forventer det som sagt heller ikke. Iranerne tager som sædvanlig afstand fra araberne og dermed også deres reaktioner imod danskerne i de arabiske lande.

Faktisk ville jeg hellere have brugt det meste af mit krudt i dette indlæg på noget helt andet: jeg er nu formelt studerende på Tehrans Universitet! I dag blev jeg formelt immatrikuleret og fik studiekort udleveret, forsynet med mit tilslørede kontrafej! Bagefter gik jeg over på det humanistiske fakultet, hvor jeg skal læse, for at se, hvilke fag, jeg skal have, men det kan jeg først få oplysninger om i næste uge, hvor man skal indskrive sig på de fag, man ønsker. Stadig har jeg en del bøvl med alt det administrative og jeg skal nok på en ti-tyve forskellige kontorer endnu før både forsikring, visum og alle de studierelevante papirer er gået i orden. Men der er lys for enden af tunnelen!

Snekaos, sne og kaos...

2006-01-16T14:10:00.000+01:00

Ja, vinteren har sat ind nu. Vi har haft en masse snefald. Især i de nordlige dele af Tehran, mens de sydlige dele stort set er gået fri eller er sluppet med lidt regn. I torsdags faldt der faktisk så meget, så det ikke var til at få en vogn til at køre mig hjem fra arbejde og da jeg endelig fandt en, tog det halvanden time (!) at komme hjem! Bilen sad fast i sneen og tog et par rutsjeture undervejs. Men hjem kom jeg da. Og når man så kan tænde op i gaspejsen og se ud over tagene, der er dækket med sne, og bjergene til den anden side, der er fuldstændigt pudret til, så er det bare smukt. Jeg har ikke været ude at stå på ski endnu, men snart viser der sig nok en lejlighed. Pisterne hernede (især den ved Dizin, øst for Tehran) er berømte for deres gode puddersne. Men hvad forstår bønder sig på agurkesalat?! Jeg har aldrig stået på ski i mit liv og har aldrig været tiltrukket af vand i fast form, så selvom det kunne være sjovt at prøve at stå på ski, er det næppe den sportsform, der tiltrækker mig mest... Til gengæld har jeg fået godt fat i min svømning igen. Jeg går i svømmehallen hver lørdag morgen og tager den store tur med sauna, tyrkisk bad og jacuzzi bagefter. Jeg får også brugt mit Pilates-program ind imellem. Så selvom man ikke lige får taget så mange bjergture som i sommers, så får jeg da skelet lidt til nytårsforsætterne...Den store og gode nyhed hernede er, at jeg er blevet godkendt til optagelse på Tehrans universitets ph.d.-studie. Det er meget spændende, men også lidt skræmmende for mange vanskeligheder ligger forude. Selve det administrative med optagelsen og indskrivningen m.m. tager også sit. I formiddag har jeg fx været med 7 (syv!) forskellige taxier – dog heldigvis fordelt på 3 ruter – rundt til kontorer på både universitetet og Videnskabsministeriet for at få styr på optagelsespapirerne og ansøgning om studentervisum. Og jeg blev ikke engang færdig, for den sidste fyr på min liste, som skulle underskrive, stemple og registrere, var der ikke i dag, så jeg kan få lov at tage turen igen i morgen eller overmorgen! I mellemtiden er det spændende at se, om det administrative bøvl også tvinger mig til udlandet. For på ministeriet siger de, at jeg ikke kan få et uddannelsesvisum fra Iran, men skal rejse til Danmark eller et andet land for at få visummet fra den iranske ambassade der! Det har jeg ikke meget lyst til at bruge tid og penge på, men måske finder jeg en udvej. Vi får se. Ellers må jeg jo tage toget til Istanbul og så tilbringe nogle dage der (bare rolig, jeg holder mig langt væk fra fjerede væsener!).Bortset herfra er jeg i fuld gang med at lede efter et nyt job. Jeg er meget glad for det, jeg har, for mage til frit og behageligt arbejdsmiljø skal man lede længe efter hernede. Men lønnen er desværre ikke høj nok, og selvom jeg er stillet en lønforhøjelse i udsigt, så tvivler jeg på, at det vil kunne løbe rundt på sigt. Min løn svarer lige præcis til, hvad jeg betaler i husleje (200.000 toman, ca. 1.400 kr.)! Så lige nu lever jeg faktisk af opsparede penge, men sådan kan det jo ikke blive ved. Og selvom jeg har fået et stipendium til dækning af mine uddannelsesomkostninger, så dækker det næppe ekstra transportudgifter og bogindkøb. Så der skal hentes flere penge hjem. Men jeg tror på, at det snart lykkes mig at finde noget godt...Nå, jeg vil se at få noget fra hånden, men jeg vender snart tilbage med nyt...

Arbejde og fornøjelse...

2006-01-06T12:56:00.000+01:00

Nytåret hernede passerede lige så umærkeligt som julen. Jeg var inviteret hjem til min ven, Babak, på friskskudte agerhøns fra gårsdagens jagt (som jeg dog ikke havde været med på). Om aftenen holdt jeg mig vågen så længe, jeg orkede og fik så ringet til familien og ønsket godt nytår. Dagen efter var jo arbejdsdag som alle andre søndage er hernede. Jeg fejrede dog alligevel nytåret lidt idet min chef foreslog, at vi spiste nytårsfrokost ude. Så vi besøgte en fin restaurant, der serverede specialiteter fra det Kaspiske Hav (dog var kaviar ikke på menuen!) og på den måde forsvandt lidt af det hverdagsagtige heldigvis. I den forgangne uge har jeg været fra det ene kontor til det andet for at få ordnet formaliteterne omkring min ansøgning om optagelse på Tehrans Universitet. I første omgang skulle jeg indenom Videnskabsministeriet, ind på to forskellige afdelinger i to forskellige dele af byen. Da de bevilgede mig tilladelse til at søge ind på Tehrans Universitet, var det så forskellige kontorer her, jeg skulle ind på og igennem deres forskellige procedurer med formularer og dokumentation osv. Men nu er sagen så gået ind i sin sidste fase, forstået på den måde, at jeg nu har afleveret alle papirer hos et råd, der på søndag skal tage stilling til mine kvalifikationer. Jeg er spændt på udfaldet, ikke mindst fordi de har bedt om at se karaktergennemsnit og selvom mit faktisk er pænt, så ser et snit på lidt over 10 ikke ud af noget hernede, hvor topkarakteren hedder 20! Naturligvis har jeg sørget for at vedlægge min ansøgning en forklaring af det danske karaktersystem, men alligevel kan det tænkes, at man vil synes, mit snit er lidt lavt fordi et snit på 20 hernede er noget, mønsterelever kan præstere, hvorimod jeg ikke har hørt om nogen danske studerende med et snit på 13. Så nu får vi se. Jeg holder vejret i spænding… Men det værste, der kan ske, er jo at de afslår og da jeg heldigvis har stipendiet på hånden, gælder det i så fald bare om at søge ind på et andet universitet. Universiteter er der nok af hernede. I mellemtiden går dagligdagen sin vante gang med små afvekslinger indimellem. For eksempel var jeg i den forgangne uge på Museum for Moderne Kunsts Cinematek, hvor der var præsentation af en ny iransk film med efterfølgende debat. Instruktøren, en ung, feteret kvindelig skuespiller, som her debuterede som spillefilmsinstruktør, var til stede og gav sine bramfrie holdninger til kende på mødet og svarede beredvilligt på publikums spørgsmål og ris og ros. En del af de tilbagevendende emner i debatten var iranernes virkelighed og dagligdag. I filmen blev den skildret ud fra et forholdsvis skeptisk-pessimistisk synspunkt og mange tilskuere mente, at filmen var for mørk og dyster. Under alle omstændigheder var det interessant at følge debatten. Jeg tror, at iransk film er en af de klareste indgangsvinkler til at forstå det moderne iranske samfund i dag. Tidligere har litteraturen haft en mere fremtrædende rolle som scene for samfundsdebat, men jeg opfatter det som om filmen i nogen grad har overtaget den rolle. I går aftes var jeg på tæppeudstilling i en del af det tidligere kejserlige palads, Sa’dabad. Udstillingen var kommerciel, dvs det var tæppehandlere og tæppeproducenter, der her viste creme de la creme af iranske tæpper. Der var nye og gamle tæpper, men ikke antikke tæpper som sådan. Tæpperne rangerede bredt fra nomadetæpper over klassiske ”bytæpper” til de rædselsfulde såkaldte ”tableau-tæpper” der oftest er knyttede kopier af berømte malerier, alt lige fra de berømte grædende børn (kendt fra ethvert loppemarked med respekt for sig selv) til kopier af van Gogh o.a. Så der var noget for enhver smag. Selv brugte jeg en del tid på at beundre nogle tæpper med gengivelser af klassiske jagtmotiver, som man kender dem fra iransk miniaturemaleri. Men de var desværre prismæssigt udenfor min formåen; de kostede 5-7 mio. toman, svarende til ca. 35.000-45.000 kr.! En anden aften tog jeg med en af mine venner, Farhad, op i stenparken i den nordlige bydel, Park-e Jamshidiye. Her gik vi i mørket på de glatte sten op imod bjergene. Vi stoppede ved en cafe (der før revolutionen havde været diskotek!) og røg vandpibe og drak the inden vi tog hjem til mig og spiste chile con carne. Vejret var bidende koldt, måske især fordi vi var på motorcykel, så jeg havde to halstørklæder og to par bukser på og frøs alligevel! På hjemvejen stoppede vi op i en af de øde gyder i mit kvarter og Farhad gav mig nogle indledende lektioner i motorcykelkørsel. Det skal jeg nok få lært og jeg har stor lyst til at lære både at køre bil og motorcykel, selvom motorcykelkørsel faktisk er forbudt for kvinder, så jeg skal ikke regne med at investere i en motorcykel!

På gensyn om ikke så lang tid, khodahafez!

Mit kvarter

2006-01-06T12:11:00.000+01:00

Her et billede af en af gaderne i mit kvarter. Bjergene ses desværre ikke så tydeligt, som de gjorde i virkeligheden den morgen, på vej til arbejde.

Julebrev

2005-12-26T11:02:00.000+01:00

Det er 2. juledag. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og har været ude på altanen for lige at tage et par billeder af bjergene. Nu sidder jeg med en kop kaffe og BBC kørende i baggrunden mens jeg skriver. Vejret har været exceptionelt fint i dag; i går øsregnede, tordnede og lynede det og i dag er luften vasket fin og klar, så klar, som den ikke har været længe. Himlen er blå med hvide skyer og bjergene ses tydeligt og virker pludselig meget tæt på. Flot julevejr.

Det politiske klima hernede er desværre knap så klart, snarere overskyet. Hver dag hører man nye rygter om nye tiltag og ingen ved, hvad det hele dog skal ende med. Nogle er optimister, andre mere skeptiske. Indtil videre er det meste dog snak og der er ikke mange håndgribelige konsekvenser at spore. I de iranske medier får man en side af sagen og i de vestlige en anden. For den menige iraner går livet naturligvis videre som det plejer. Men i nogle brancher og sektorer mærkes krisen mere end andre. Ansættelser er sat på standby, handelen gået i stå eller visse restriktioner indført.

Julen har været mærkelig hjemløs i år. Jeg forsøgte på en gang at fortrænge dens eksistens og at skabe et nyt rum for den. Ingen af delene lykkedes helt. Helst ville jeg nok have været på ferie ude af byen, for helt at glemme julen. Men da det ikke lod sig gøre, så gik jeg altså lidt over i den anden grøft: spiste pebernødder og min mors dejlige marcipanbrød. Ja, selv risengrød blev det til. Venner kom forbi og smagte de eksotiske danske delikatesser og lyttede til Bachs juleoratorium sammen med mig. Det hjalp lidt på humøret. Juledag gik jeg i svømmehallen og tog den store tur med sauna, tyrkisk bad, vikingegys og jacuzzi. Ikke nogen dårlig måde at starte en halv fridag på, men stadig meget langt væk fra det, det burde have været: julefrokost med familien, gensyn med alle dem, man kun ser alt for sjældent. Selvom man sagtens kan få både juletræ og julepynt i de armenske kvarterer, så købte jeg ikke noget af den slags. Men det plejede jeg heller ikke at gøre i Danmark, på grund af katten. I dag fik vi kalkun til frokost på kontoret. Min chef havde lavet den og det smagte da af jul…

I sidste uge fik jeg den glædelige nyhed, at jeg har fået det ph.d.-stipendium, jeg havde søgt om for et par måneder siden. Det er stort, for det betyder både, at jeg får en chance for at tage en uddannelse, som jeg har forsøgt at komme ind på i Danmark gennem flere år uden held. Den kan jeg nu tage her, i Iran, hvor det faglige miljø på mange måder er meget rigere og alt forgår på persisk. Det er naturligvis gavnligt for min sproglige udvikling, og jeg forestiller mig, at mange døre nok står åbne (til den tid) for en udenlandsk iranolog, der har affattet sin afhandling på persisk og på iranske kriterier. Det vil tiden selvfølgelig vise. I første omgang gælder det om at komme i gang og i den forbindelse får jeg nok et studievisum på 1 år, hvilket vil løse det, der har været mit kardinalproblem indtil nu: opholdshjemmel. Jeg har tænkt mig at begynde at lede efter et bedre lønnet job fra nytår. For på den løn, jeg får nu, vil det ikke kunne løbe rundt uden et større antal privattimer ved siden af. Det vil så igen gå ud over studierne. Så kryds fingre for at det også lykkes!

Bortset fra julen og nyheden om stipendiet er der ikke meget nyt at fortælle og dagene går som de plejer. I fredags, lillejuleaften, var jeg på bjergtur og fik rigtig indviet mine nye vandrestøvler. Det øsede dog ned, så jeg kom ikke særlig langt før jeg måtte vende om og finde et thehus med en gasovn, jeg kunne varme og tørre mig ved. Men støvlerne stod distancen fint; ikke en dråbe vand trængte ind.

Inden jeg slutter for denne gang, vil jeg sige tak til alle dem, der har sendt mig søde julehilsener. Det varmer når man sidder langt væk hjemmefra!Jeg håber, at I alle har haft en god jul og jeg ønsker alle et fantastisk 2006 fyldt med glæde og eventyr!

Mis-sion accomplished, del II

2005-12-14T12:07:00.000+01:00

Her er et lille billede af Khaje Tusi i de nye omgivelser.

Mis-sion accomplished - del I

2005-12-12T14:05:00.000+01:00

Ja, så lykkedes det! Tusi og jeg er nu tilbage i Tehran. Efter fire uger i Danmark med en masse løben fra det ene kontor til det andet fik jeg endelig ordnet alt det kedelige administrative og set – næsten – alle vennerne og nu er jeg tilbage på min pind og det er dejligt! I Danmark fik jeg endelig skaffet mig af med de lejere, der havde gjort livet surt for mig ved at vanrøgte såvel min lejlighed som lejekontrakten. Jeg fik istandsat lejligheden og genudlejet den til en (forhåbentlig) mere pålidelig lejer. Det lykkedes mig også at få verificeret mine eksamenspapirer (tog 2 gange på uni, 3 gange på Udenrigsministeriet, 1 gang på Videnskabsministeriet og 2 gange på den iranske ambassade!). Og endelig lykkedes det mig at få gjort Khaje Tusi til EU-borger og få de fornødne stempler og dokumenter for at få ham med hertil. Altsammen kostede en masse tid og penge, men det er sikkert det værd! :-)Heldigvis blev der også tid til at se familie og venner i Aabenraa og København. Der blev julehygget og spist julemad på forskud og jeg nåede endda en enkelt julefrokost. Jeg skylder en stor tak til mange af mine venner i både København og Aabenraa. Især til Lena, Ming og Kira, der lod mig overnatte og udholdt det kaos, det medførte. Men også alle mine andre venner, der enten har hjulpet med at flytte kasser eller skrive breve for mig, har taget sig tid til en kop kaffe eller budt på middag. Det var dejligt at se jer allesammen og blot ærgerligt, at tiden er så sparsom. Men alle er velkomne til at besøge mig hernede, hvor jeg så må forsøge at gøre gengæld. En ganske særlig tak skylder jeg Rasmus, der har været adoptivfar for Tusi siden februar. Han har passet på Tusi som om det var hans egen kat, og jeg kunne ikke have ønsket en bedre kattepasser for Tusi. Det har været dejligt midt i al min usikkerhed omkring min egen situation hernede og alt bøvlet med lejligheden i det mindste at vide, at min kære lille kat var i de bedste hænder.I Kastrup var der en del besvær med at tjekke Tusi ind. Det kostede ekstra da dyr betegnes som overvægt (70 kr. per kilo) og han skulle have særlige rejsedokumenter udfærdiget og overvægten skulle betales ved et SAS-kontor. Herefter gik turen til security-folkene, der skulle se, om han havde nogen bomber på sig! Men så fik han et blåt mærke i sine papirer og kunne så lastes på flyet. Jeg var noget ængstelig, som de fleste nok sagtens kan forestille sig. Flyveturen gik dog forbløffende godt og Tusi kom frem uden m? Jeg spurgte ved en skranke i lufthavnen om, hvor jeg kunne finde min kat og de sagde, at den ville komme på bagagebåndet som det sidste bagage! Det blev jeg lidt skræmt over, men et minut senere kom en mand bærende med Tusi og spurgte højlydt, hvem katten tilhørte. Så fik jeg ham udleveret og kunne formedelst ca. 14 kr. hurtigt få stemplet hans papirer ved karantænekontoret og så bare afvente resten af bagagen, der også hurtigt kom. Derefter gik det hjemad med taxi. Tusi indtog ret hurtigt lejligheden og ser ud til at føle sig hjemme allerede. Men der må jo også have været lugte, han kendte, rundt omkring, i hvert fald var lammeskindet noget, han både huskede og accepterede uden videre. Måske skal det lige tilføjes (for de katte-interesseredes skyld) at jeg havde brugt en feromon-spray, jeg havde købt hos dyrlægen, som skal give katten indtryk af ro og tryghed omkring den. Og det har muligvis haft en effekt på både flyveturen og ved indflytningen. Nu skal det så blive spændende at se, om jeg også kan få fat på noget kattegrus til ham...Ja, på en måde føles det som om endnu en milesten er passeret. For nu, hvor Tusi er kommet herned, så er det endnu mere vigtigt at få opholdstilladelsen til at falde på plads. Jeg har tænkt mig at begynde at undervise privat for at få økonomien til at hænge sammen. Og så afventer jeg jo svaret på min ph.d.-ansøgning. Det er ikke til at vide, hvornår det kommer, eller hvordan udfaldet vil være, men jeg venter tålmodigt, for tålmodighed er en dyd – og især i Iran! I mellemtiden kan jeg så nyde at falde på plads i min lejlighed – det nåede jeg jo dårligt nok da jeg rejste til DK godt en uge efter indflytningen. Jeg har hentet en ordentlig stak af mine bedste cd´er med herned samt stearinlys og mine workout-bånd, så der er til både pligter og fornøjelse. Tja, ellers er det jo bare rart at kunne fortsætte mit liv hvor jeg slap det, med arbejdet og min lejlighed og mine gode venner hernede. Det føles trygt og rart og rigtigt...Jeg vender snart tilbage med en ny tilstandsrapport. Indtil da: khodahafez!

RUNDVISNING, del V

2005-11-02T12:04:00.000+01:00

Til allersidst udsigten mod nordvest fra køkkenet, hvor jeg kan titte op mod bjergene. Og ps, der er plads til liggende gæster i lejligheden, hvis I skulle få lyst til at komme forbi!

RUNDVISNING, del IV

2005-11-02T11:59:00.000+01:00

Og her er så køkkenet, hvor jeg skal lave en masse dejlig mad! :-)

RUNDVISNING, del III

2005-11-02T11:44:00.000+01:00

- og her et udsnit af soveværelset, der har en lille altan.

RUNDVISNING, del II

2005-11-02T11:39:00.000+01:00

- her en næsten parisisk udsigt fra stuen mod syd.

RUNDVISNING

2005-11-02T11:19:00.000+01:00

Nu er jeg flyttet ind i min nye, dejlige lejlighed. De interesserede kan få en lyn-omvisning her... Her et udsnit af stuen. Desværre er det ikke slut med flytterod endnu...

Jeg er her - endnu!!!

2005-11-01T16:16:00.000+01:00

Kære venner.

Jeg har været frygtelig dårlig til at holde jer underrettet om, hvordan det går mig i Iran. Mange af jer har endda sendt mig bekymrede mails, som jeg så har forsøgt at svare på, mens I andre er blevet holdt hen. Men hermed skal jeg forsøge at indhente det forsømte!Det bør nok siges først, at jeg har haft mere end rigeligt om ørerne de sidste par måneder. Jeg har fået arbejde i en lille importvirksomhed, og selv om arbejdet ikke er spændende i sig selv, så er chefen et rart menneske og har hjulpet mig med utroligt mange ting. Hvad der dog har optaget mig meget mere end arbejdet de sidste par måneder, har været dels at få en opholdstilladelse og dels at finde en lejlighed. Det første er ikke lykkedes endnu. Jeg har dog fået en exceptionel forlængelse af mit visum samtidig med at jeg har søgt om et ph.d.stipendium. Når og hvis det går igennem, får jeg nok lov at blive her et par år, så det ser jeg frem til og håber på. Hvad det andet angår, så er det endelig lykkedes. Jeg har været så heldig at finde en dejlig lejlighed (møbleret) til en fordelagtig pris, som jeg skrev kontrakt på i aftes! Så der er mange ting at være glad for i dag. Det har været utroligt hårdt at have så mange ting at slås med på en gang, og det er heller ikke overstået endnu, men jeg ved, at jeg kan klare det, og der er mange mennesker omkring mig – og i Danmark – der støtter mig og det betyder alverden.Hvad angår at falde til, så føles det meget naturligt det meste af tiden. Der er selvfølgelig ting i dagligdagen, som man skal vænne sig til. Lige nu, fx, er det ramadan og vi forventes at faste. Det er der dog ingen på kontoret, der gør, ligesom tørklædet også er en saga blot her. I det hele taget føler jeg mig forbløffende lidt begrænset i min dagligdag, men det ændrer sig formentligt når jeg skal begynde på universitetet, der jo trods alt er en statsinstitution...I fritiden går jeg i bjergene, enten alene eller med vennerne. Der er bjerge nok at vælge imellem, og jeg kan skifte mellem dem, jeg holder mest af. Ind imellem er der fester og en enkelt agerhønejagt er det også blevet til. Men det, som har konsumeret mest af min tid på det sidste, har som sagt været jagten på lejlighed og visum. Så nu regner jeg med snart at kunne begynde min egen iranske dagligdag i mit eget dansk-iranske hjem. Det bliver rart at kunne etablere og genoptage rutiner, som jeg ikke har kunnet fastholde som gæst rundtomkring. Og det bliver dejligt først og fremmest at kunne være sig selv og have sit eget igen!Til sidst vil jeg lige nævne, at jeg kommer til Danmark meget snart, nemlig i midten af november, for at afvikle ting og sager der. Det bliver en kort visit på 3-4 uger, men jeg håber, der bliver tid til at se jer alle og måske snyde-jule lidt med jer!

På gensyn/khodahafez

Eva Lucie.

Sidste nyt fra fronten...

2005-08-23T14:03:00.000+02:00

Kaere venner, saa er jeg langt om laenge tilbage igen. Der er gaaet mere end 2 maaneder siden sidst, og de fleste af jer ved, at jeg tilbragte knap 2 mdr. i Danmark inden jeg fik visum til Iran og skyndte mig tilbage for at fortsaette hvor jeg slap... Og nu er jeg altsaa tilbage. Jeg bor igen hos mine soede venner, Hamid og Shirin og deres soen, Erfan, i den vestligste del af Tehran, helt oppe under bjergene.Der er sket saa meget, saa jeg maa forsoege at fatte mig i korthed.For at starte med det vaesentligste, nemlig status quo, saa er der desvaerre ikke meget nyt. Jeg har og har haft udsigt til flere gode jobs indenfor staerke organisationer, men indtil videre er det hver gang strandet paa grund af min manglende opholds- og arbejdstilladelse, som de faerreste virksomheder vil sponsorere. I oejeblikket arbejder jeg paa flere forskellige fronter med diverse kreative loesningsmuligheder, men jeg ved ikke, om det vil lykkes mig at skaffe den forbistrede tilladelse. Det ser ud til, at den iranske stat helst ikke under nogen omstaendigheder lukker op for udenlaendinge, med mindre de er diplomater (og dermed noedt til det), medbringer formuer af udenlandsk valuta eller gifter sig med iranere og konverterer til islam! Tja, saadan ser det ud, men af og til viser der sig alligevel et smuthul og det satser jeg stadig paa, selvom jeg ser paa realiteterne med andre oejne end for nogle maaneder siden.Og hvad er tiden saa gaaet med - ud over jobsoegningen og alle moederne med diverse forbindelser?Jo, ind imellem har der vaeret en masse gode og ogsaa mindre gode oplevelser. Blandt de gode var en tur til det Kaspiske Hav, hvor jeg svoemmede rundt baade under den braendende middagssol og i klart maaneskin med udsigt til stjerneskud. Jeg har haft dejlige bjergture. Paa en af dem var jeg naer faldet om af udmattelse, fordi vi kom til at tage en omvej hjem, da jeg forlaengst var alt for traet. Men ikke desto mindre boed turen paa billedskoenne scenerier, dejlig campingmad og dans med kurdere oppe paa en bjergtop! Jeg har osse haft mange gode timer sammen med vennerne hernede, baade de iranske og de danske. Og har travet rundt i de gader, jeg holder saa meget af, samlet indtryk og impulser fra de mennesker, jeg moedte, og de steder, jeg saa. Jeg er begyndt at skrive mine indtryk ned for maaske en dag at udgive dem i bogform, men det er mest for at fastholde det, der roerer sig og goer indtryk paa mig, for alting gaar saa staerkt.Jeg foeler fortsat, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget, at blive hernede i en laengere periode, men jeg ved ikke, hvordan det skal gennemfoeres, og haaber snart, jeg finder en loesning. Jeg er hernede paa et 60-dages visum og kan i princippet blive her i i alt 3 mdr. som sidst, men det er ikke til at sige, om jeg goer det. Det afhaenger baade af min situation her og i Danmark. Jeg traenger efterhaanden meget til at slippe min nomadetilvaerelse og faa mig et "rigtigt" liv, en dagligdag, en base og en fast destination. Men jeg har fra starten forberedt mig paa, at der kan gaa lang tid foer tingene falder paa plads og det ser osse saadan ud.Men jeg holder fast! Saalaenge der er haab er der viljen til at fortsaette...Trofaste venner, gode og taalmodige laesere, jeg lover at jeg vender tilbage senere med mere nyt herfra. I ved, at I er velkomne til baade at kommentere her og til at sende mig emails. De er altid kaerkomne.Farvel for nu...

Tilbage…

2005-06-07T14:00:00.000+02:00

De sidste uger har det været svært at samle sig om loggen. Der er sket mangt og meget i mit liv, men det, det meste af min energi har været koncentreret om, har nok været kampen for at blive i Iran, få et job og en opholdstilladelse. Jeg har haft ansøgninger ude hos ambassader og udenlandske organisationer og har kæmpet for at finde fodfæste. Men det lykkedes ikke. Ikke endnu, i hvert fald. Fredag d. 3.6. var den sidste dag i mit visum og lige meget hvor meget, jeg hoppede og sprang, så var de iranske myndigheder ikke til hverken at hugge eller stikke i. Visummet kunne ikke forlænges yderligere. Basta. Så tidligt fredag morgen tog jeg et fly mod München og herfra videre mod København, hvor jeg landede ved middagstid. Det var ubeskriveligt hårdt at skulle sige farvel til alle mine gode venner og pakke mine ting sammen og forlade Iran. Hårdt var det også at lande i mit eget fædreland, der aldrig har føltes mig mere fremmed. Fire måneders ophold i udlandet har ændret mig, det kan jeg ikke nægte. Jeg følte (og føler) mig fremmed i Danmark. En følelse af ikke at høre til her længere. Men hvorom alting er, så har de fire måneder ladet mig nå frem til en vished om, at det er i Iran, jeg har lyst til at tilbringe de næste år af mit liv. Så det må og skal lykkes. Denne gang vil jeg gøre hvad jeg kan for at kunne rejse tilbage på et visum med en arbejdskontrakt. Uanset alle problemerne har det været en meget lærerig tid for mig og jeg har nydt hvert minut, jeg har haft der. Jeg vænnede mig i den grad til at være der. Mit persisk blev bedre dag for dag og jeg lærte samfundet bedre og bedre at kende. Hver gang, jeg så Alborzbjergene nord for byen eller kørte igennem mine yndlingskvarterer, ønskede jeg sådan, at jeg måtte finde en permanent løsning, at jeg måtte slippe ud af min turisttilværelse. De sidste uger har naturligvis også været vanskelige fordi jeg ikke havde mit eget sted og hele tiden boede rundt omkring hos mine søde og gæstfrie venner. Uden mine trofaste venner, især Hamid, Shirin, den søde Birthe og Mehrdad, ved jeg slet ikke, hvordan jeg skulle have klaret det…Nu sidder jeg altså i Danmark og ruger over, hvordan jeg hurtigst muligt kan komme tilbage til Iran, hvor mit liv står på hold og mine 9 flyttekasser i en kælder i Shahrak-e Gharb står og venter på mig. De forgangne fire måneder føles som en generalprøve på min iranske tilværelse, nu gælder det for alvor. Jeg vil finde et job, en lejlighed og så tage min dejlige kat under armen og bosætte mig i Iran for alvor. Kære venner, kryds fingre for, at det ikke varer for længe…

Rakkerliv

2005-05-09T13:59:00.000+02:00

De sidste uger er gået stærkt og har ligesom ugerne før dem været temmelig turbulente. I skrivende stund føler jeg mig noget træt og min optimisme er noget udtæret, om end ikke udslukt endnu. Jeg skriver disse linjer i Mashhad, Khorasans provinshovedstad i det nordøstlige hjørne af Iran, hvortil jeg kom i går eftermiddag. Det er her, jeg har søgt om optagelse som ph.d.-studerende og det er dels grunden til, at jeg sidder her lige nu. Jeg skulle have mødtes med en af professorerne herfra for nogle uger tilbage i Tehran, men der gik kludder i det, så jeg besluttede at tage hertil på en smuttur i stedet. På den måde kunne jeg måske få lidt nyt om min situation. Det sidste, jeg hørte, var nemlig, at jeg først kan vente (officielt) svar – og dermed evt. søge om studievisum – i løbet af sommeren! I dag fik jeg dog at vide, at jeg er blevet godkendt og kan regne med et officielt svar i løbet af kort tid!
Den anden årsag til rejsen var, at jeg i løbet af de forgangne uger har fået skrevet et abstract til en artikel, som jeg gerne vil deltage med på en kongres i Tajikistan i slutningen af juni. Og da mit abstract og min tilmelding blev godkendt, måtte jeg i en fart i gang med selve artiklen. Til den skal jeg bruge en god internetforbindelse (for jeg skal hente en pæn del sider af mit internetprojekt ned til brug for præsentationen) og det siger de, de har på Mashhads universitet. Så her er jeg altså nu…
Både i går og i dag har jeg haft travlt med at hente siderne fra nettet, men dels har jeg haft software-problemer og dels er nettet ikke så stærkt og hurtigt, som de bryster sig af, så det er kun, hvis alt går godt, at jeg bliver færdig med den del af artiklen i morgen. Jeg bliver her dog til onsdag.
Lige nu sidder jeg på universitets hotel (for gæsteundervisere, gætter jeg på) og det er faktisk første gang i flere uger, jeg bare er helt, helt, helt alene. Hvor er det skønt! Jeg flyttede fra Farnaz og co. for en god uges tid siden, for jeg trængte til lidt ro om ørerne. Jeg flyttede så ind hos Hamid og Shirin, to venner af føromtalte Mehrdad. Og det er rolige og søde mennesker, som kun har et barn, der oven i købet er i skole hver dag, så det er faktisk roligere, om end jeg stadig intet privatliv har der. Jeg savner sådan at få mit eget igen, at kunne føle, at jeg bor her og ikke bare er på rejse og hele tiden trækker på folks tålmodighed og gæstfrihed.
Desværre gik det ikke så godt, som jeg havde håbet med at få forlænget mit visum. Derfor har jeg heller ikke søgt efter lejlighed de sidste to uger. Jeg søgte om 90 dage, men fik kun 18! Det er bedre end ingenting, siger mine søde venner, men det var noget af et slag, for man kan ikke basere sit liv på et 18-dages visum. Oven i købet fik jeg at vide, at næste gang, jeg vil forlænge visummet, skal jeg ikke regne med mere end 10 dage! Så jeg føler virkelig, jeg er her på lånt tid. Nu gælder det om at finde et job i en fart, for ellers kan jeg godt pakke sydfrugterne (hedder det mon nordfrugter hernede?!) og tage hjemad igen. Jeg har sendt ansøgninger til flere forskellige ambassader nu og også til nogle af de internationale organisationer hernede. Men endnu har det ikke kastet noget af sig. Så snart, jeg er tilbage i Tehran igen, fortsætter jagten, for jeg vil bare ikke hjem nu. Slet ikke når jeg skal til Tajikistan om en god måneds tid og skal begynde på en ph.d. her til efteråret. Det virker så dumt… Så jeg hager mig fast i håbet og gør alt, hvad jeg kan.

Bortset fra alle genvordighederne er der stadig mange gode oplevelser at berette om! Jeg får set og oplevet en masse. For eksempel var jeg i Takab, i det vestligste Iran, næsten ved Iraks grænse, her i forgårs. Vi tog af sted ni personer i to biler kl. 5.30 om morgenen og kom hjem kl. 1 om natten! Undervejs så vi Takht-e Soleyman (Salomons trone) og Zendan-e Soleyman (Salomons fængsel), to fantastiske monumenter, som jeg ikke havde set før. Det første er et gammelt slot med rødder helt tilbage til akæmeniderne, for 2500 år siden, hvor der bl.a. var et ildtempel og en fantastisk indsø, mere end 100 m dyb og så smaragdgrøn, som man kun kan drømme om! Det andet monument lå ganske tæt på det første, langt oppe på toppen af en bakke. Det viste sig at være et vulkankrater, hvor der også havde været en indsø. Nu er alt vandet borte, men man kan kravle op ad den stejle skråning, der har stensætninger øverst oppe og så kan man kigge ned i dybet! Der er mindst 50-60 meter til bunden og det gyser virkelig i én! I nærheden mødte vi nogle kurdere fra omegnen, der holdt bryllup og var klædt i egnsdragter. Bagefter picniccede vi i nærheden ved en lille flod med birketræer og popler og lavede kyllingekebab over bål, røg vandpibe og hyggede os i solen. Så bliver livet altså ikke meget bedre!... På tilbagevejen, om aftenen, holdt vi ind for at drikke the. Tilfældet ville det, at en kendt politiker, der stiller op til præsidentvalget, Karrubi, lige holdt ind med sit følge det samme sted. Min ven, Marlene, der er journalist, så sit snit til at forsøge at få et interview med ham og jeg blev hevet med for at oversætte. Det foregik i en sværm af andre journalister og foran en stribe kameraer, så det var ikke min yndlingssituation, men spændende var det!
Af andre oplevelser kan nævnes ture i de tehranske bjerge, som jeg aldrig får nok af, fester og gæstebud hos iranere (med masser af dans, så nu må jeg vel snart til at lære det) såvel som danskere (med bl.a. asparges, hamburgerryg og revelsben), klipning på en fornem frisørsalon (de kunne ikke forstå, at jeg hverken ville have min næse opereret eller brynene plukket), spåning i kaffegrums og så de lange dage med bureaukratiet (sammenlagt en halv dag for at forlænge mit visum og en hel dag for at få udleveret mit påskeæg og mine kontaktlinser på postkontoret!).
Jeg lærer hele tiden nye mennesker at kende hernede og det er en kunst at kunne gennemskue, hvem man virkelig kan regne med og hvem man skal være tilbageholdende overfor. Men det kommer jo med tiden. Efterhånden kan jeg se, at jeg bliver forsigtigere og nok lidt mere tilbageholdende i min omgang med andre mennesker og selvom jeg ikke bryder mig om det, så er det en uundgåelig konsekvens af livet hernede. En af de svære ting, jeg oplever for tiden, er at jeg savner min familie og mine venner i Europa så meget, men samtidig ikke kan udholde tanken om at rejse herfra med mindre jeg bliver tvunget til det. Den splittelse er svær at tackle, for det gør hele tiden lidt ondt i hjertet. Men det er jo naturligt. Alt har sin pris. Jeg tror, at når tingene endelig falder lidt til ro i mit nye liv, så vil jeg have flere kræfter til at tackle det end jeg har nu. Så jeg holder ud.
Nå, men jeg vil nu forlade mit lille hotelværelse og begive mig ud i Mashhads sorte aften og få lidt aftensmad. Hav det godt så længe…

Turbulens

2005-04-17T15:03:00.000+02:00

Tiden går så stærkt, at man dårligt nok når at få et ben til jorden. Jeg når kun vanskeligt at besvare mine mails, men når det kommer til webloggen, er min samvittighed sort som kul. Men nu forsøger jeg at rette lidt op på det. De sidste uger gik med at undervise mit feltskolehold. Først havde vi to uger med i alt 10 undervisningsgange i Tehran og siden 5 dage med ”kulturelt indhold” i Esfahan. Jeg synes, at kurset gik rigtig godt. Der var ikke ret meget, jeg var utilfreds med og jeg tror, at holdet fik en masse ud af undervisningen, der var emneopdelt og bestod af klasseundervisning om formiddagen og praktiske sprogøvelser om eftermiddagen. Vi oplevede forskellige facetter af det iranske samfund og af dagligdagen hernede sammen. For eksempel var vi både til påskegudstjeneste i den armenske katedral og til muslimsk sørgehøjtidelighed i bazaren. Vi besøgte Rådet for Børnebøger, interviewede folk på gaden, afholdt orienteringsløb og lavede persisk mad sammen for nu bare at nævne nogle af aktiviteterne. I Esfahan besøgte vi de fleste seværdigheder, fik gået en masse rundt i den smukke by og drak the og røg vandpibe på utallige charmerende thehuse.

Alt dette havde været idel lykke, hvis det ikke havde været fordi jeg lige inden turen til Esfahan fik at vide af min udlejer, at jeg havde en uge til at flytte ud af lejligheden fordi hans søn og dennes familie var blevet trætte af Danmark og nu var på vej hjem. Det var temmelig stressende, nu hvor jeg lige var faldet på plads i mit rare hjem og havde fået pakket alle mine ting ud. Mens jeg var i Esfahan fik jeg beskeden om, at min mor havde fået konstateret metastaser af kræft og denne besked var naturligvis endnu mere foruroligende og stressende end den første. Jeg var faktisk parat til at tage det første fly hjem til Danmark og lade hele mit Iran-projekt sejle. Gudskelov fik jeg ved min hjemkomst til Tehran besked om, at der er gode prognoser for hendes helbredelse og om at hun hverken skal i kemo eller strålebehandling. Så jeg satte katastrofeplanerne på hold, om end der gik flere dage før jeg selv var ved at komme mig over angsten.

Nu sidder jeg så igen i Shahrak-e Qarb i min plejefamilies lejlighed. De har taget mig til sig uopfordret og givet mig husly nok engang. Alle mine kasser har jeg pakket sammen og stillet i kælderen i huset, hvor jeg boede. Udlejeren havde tilbudt mig at bo i kælderen, hvor de har en ”suite”, altså en toværelses lejlighed. Men der var så dunkelt og trist, at jeg slet ikke kunne forestille mig at bo der en dag, så jeg satte mine ting der indtil videre og satser på at finde noget andet at bo i. Indtil videre er det dog min største udfordring at få forlænget mit visum eller søge om arbejdsvisum. Det skal jeg tage mig af i denne uge, for der er desværre ikke lang tid til mit turistvisum udløber. Desuden skal jeg have fundet mig noget fast arbejde. I går var jeg til reception på den danske ambassade i anledning af dronningens fødselsdag og fik arbejdet lidt på nogle forbindelser der, ligesom jeg fik nogle råd og fif til hvor og hvordan jeg kan finde arbejde. Jeg tror, det nok skal lykkes, men jeg har måttet gribe mig selv hårdt i nakken ind imellem for at fastholde min optimisme, for uden den kan jeg lige så godt rejse hjem. Jeg har sådan lyst til at blive her længe, i hvert fald et års tid, måske mere, og håber virkelig, at tingene flasker sig. Her på mandag skal jeg mødes med en professor fra Mashhads Ferdowsi Universitet og det er mit indtryk, at der ligger et svar angående min optagelse der. Så det bliver spændende. Måske kan jeg søge om studievisum på baggrund af min optagelse, måske kan jeg søge arbejdsvisum, det finder jeg ud af i løbet af de næste par dage.

Bortset fra disse genvordigheder, så tager den ene dag den anden. Mange af dagene er fløjet af sted i gode venners selskab. For eksempel har jeg udover receptionen i går været til to fester de sidste tre dage. Jeg har været i biografen to gange og set både en iransk film (den var dødssyg) og en amerikansk (”The Aviator”, oprindelig længde: 170 min., censureret længde: ca. 125 min.!) – jo-jo! I dag skal jeg i bjergene, måske på ski, det står ikke klart endnu. Forhåbentlig kommer jeg tilbage i god behold. Det er en af mine nye venner, Mehrdad (som I måske husker fra agerhønejagten?), der har inviteret mig, ligesom han flere gange har kørt mig rundt i de smukke bjerglandskaber i udkanten af Tehran (se billedet). Jeg føler mig sådan i gode hænder hernede og tænker tit på, om jeg nogensinde vil kunne gøre gengæld for al den godhed og hjælpsomhed, jeg møder. Forhåbentlig får jeg lov til at blive her længe nok til bare at give en smule tilbage.

Hav det godt, alle mine gode venner. Jeg skriver igen så snart, jeg kan.

Jeg får aldrig nok af Alborz-bjergene...

2005-04-17T11:13:00.000+02:00

Så her kommer lige et bonus-foto.

NYTÅR OG FORÅR I LUFTEN...

2005-03-23T15:13:00.000+01:00

Ja, tiden flyver stadig af sted hernede, så det er svært at få et ben til jorden. Men måske har du bemærket, at jeg nu skriver æ, ø og å ubesværet? Det er fordi en af de vigtigste begivenheder gennem de sidste to uger var, at jeg omsider fik min arbejdspc herned. Så nu kan jeg gå på nettet (om end med en langsommelighed og ustabilitet, der gør det til lidt af en prøvelse) og skrive og læse mails hjemmefra. Det er en stor lettelse, ligesom det jo muliggør, at jeg omsider kan føle, at jeg kommer nogen vegne med arbejdet. Hidtil har jeg ikke fået meget andet end korte tekster og notater skrevet ned, men nu går det over stok og sten. At jeg så mangler et cd-drev er en mindre ulempe, jeg foreløbig må leve med. Det går såmænd nok alligevel. Og i weekenden (d. 19.-20.3.) kom mit feltskolehold så herned. Jeg hentede Hemming lørdag morgen ved 1-tiden og resten, det vil sige Marianne, Olof, Kristina og Mette, søndag aften. Søndag aften mødte jeg også flere gode venner fra DK i lufthavnen. De skulle alle på påskeferie hernede. Vi gik i gang med undervisningen mandag morgen kl. 9 og det er gået godt indtil nu, med teori/forberedelse om formiddagen og praktiske sprogøvelser i ”marken” om eftermiddagen. Mandag eftermiddag tog jeg med holdet ned til Tehrans Bagh-e Melli, der er den gamle port ind til de bygninger, der huser udenrigsministeriet. Her var nogle mænd i gang med at spille på en slags lurer og slå på tromme. De var alle iklædt nogle egnsdragter, som viste sig at stamme fra Fars-provinsen. Vi så på sceneriet en stund og gik så ind og beså de fine, gamle bygninger, der huser ministeriet i dag og som for nylig er blevet istandsat. Tirsdag aften var jeg med holdet ude at spise dizi, det vil sige en traditionel kødret med kikærter, som vi indtog på en gammel og traditionel restaurant nede i den sydlige del af centrum. Det var også en fornøjelig aften og det, at vi tog bussen både derned og tilbage igen, føjede en ekstra kulturel oplevelse til dagens program. I ugen inden holdet kom herned havde jeg besøg af Charlotte fra mit persiskhold i DK og hendes mand Ahmad og søn Daniel. De kom til frokost hos mig og tog så videre til Esfahan. Tirsdag inden nytåret/noruz var det chaharshanbe-suri (festlige onsdag), og det blev fejret med masser af fyrværkeri (mest af den øredøvende slags, mindre af den slags, der pynter på himmelhvælvingen) og fest i gaden. Jeg holdt aftenen hos Parvaneh og co. Og den yngste søn, Farhad, havde sørget for at placere sine højttalere ud mod gaden og dansede så rundt nede i gaden med fjernbetjeningen til musikanlægget i hånden! Det blev han vældig populær på og mange af naboerne stimlede sammen foran ”vores” opgang og dansede med. Pigernes tørklæder gled ned i nakken uden at nogen syntes at lægge mærke til det. Børn såvel som voksne sprang hen over bål mens de råbte ”sorkhi-ye to az man, zardi-ye man az to” hvilket betyder noget i retning af ”giv mig din røde farve og tag min blege kulør”, et nytårsrenselsesritual, der har eksisteret i årtusinder.

Selve nytåret, kl. 16.03 om søndagen, befandt jeg mig oppe i Darband, en af Tehrans bjergrige nordkanter, hvor jeg drak te og røg vandpibe (forbudt for kvindfolk!) med Hemming. Vi nød solen og at betragte bjergene og de få iranere, der havde forladt hjemmet til fordel for bjergene på denne dag, der ellers står lige så meget i familiens tegn som vores egen juleaften. Vi syntes dog ikke, årsskiftet kunne være tilbragt noget mere passende sted end her ude i naturen (selvom man kan diskutere naturværdien på den strækning, hvor tehusene ligger side om side og konkurrerer om de forbipasserende). Og sådan gik jeg ind i det Herrens år 1384! :-)

SÅ SMÅT PÅ PLADS...

2005-03-13T13:52:00.000+01:00

Ja, der er igen gået temmelig lang tid siden jeg sidst skrev et indlæg her. Undskyld til dem, der har kigget forgæves!Jeg har det godt hernede og har nu fundet mig et sted at bo, i hvert fald indtil videre. For godt to uger siden flyttede jeg ind i en dejlig lejlighed lidt nord for Vanak-pladsen i Tehran. Det er en 4-værelses, så den er alt, alt for stor til mig, men den er møbleret og fordi man ikke havde tænkt sig at udleje den oprindeligt og fordi jeg blev præsenteret via venner i DK, så fik jeg den billigt og det var jo ikke et tilbud, man kunne afslå! Så nu er jeg ved at falde på plads, har fundet ud af, hvor man handler, smider affaldet hen, hvordan man tænder for gas-pejsen (sådan en er der også), sprøjter kakerlakker (dem er der også nogle af!) osv. osv. Jeg har også fået min fragt gennem tolden og fået alle tingene på plads. Så for tiden går dagene med at planlægge feltskolen, der begynder næste mandag (d. 21.3.) og så med de begivenheder, der kommer af sig selv. For eksempel har jeg været på agerhønejagt og inde at se en dukkeopera. I aften skal jeg besøge en sød dame ved navn Birthe Koed (det skal læses med o og e), som jeg har kendt af navn i årevis, men kun hilst på en gang. Hun bor hernede og har gjort det i mange, mange år, og kender derfor alt til hvad der foregår i det lille danske miljø hernede. Jeg har også besøgt en anden dansker, Mette, og hendes familie, været til åbning af Irans første ikke-statslige kvindebibliotek (d. 8. marts, selvfølgelig), besøgt Rådet for Børnebøger og truffet en professor, som jeg har mødt to gange i Danmark (Eslami-Nodooshan). Den ene dag tager den anden og det kan være svært at følge med.Det er omsider lykkedes at finde en netcafe i nærheden af hvor jeg bor, så jeg måske kan poste beskeder her lidt oftere, i det mindste til jeg får min pc herned. Vejret er dejligt i skrivende stund, solskin og 13-15 grader, men de sidste to dage har det regnet uafbrudt, så jeg overhovedet ikke havde lyst til at gå hjemmefra. Til gengæld har jeg så fået læst en masse og det er jo også rart.Hvad kan jeg ellers skrive? Det føles stadig rart og rigtigt at være hernede og jeg tænker med glæde på de mange projekter, der ligger foran mig.Dem af jer, der skulle have lyst til at ringe herned eller til at besøge mig, er velkomne til at ringe på mit hjemmenummer, som er: +98 21 803 64 23.Jeg forsøger at skrive igen så snart, jeg kan. Hav det godt, alle sammen! :-)

Endelig nyt hernedefra...

2005-02-24T15:45:00.000+01:00

Tænk bare at der næsten er gået 2 uger siden jeg kom herned... Jeg har slet ikke nået at skrive i min log før nu, så undskyld til alle jer, der forgæves har været forbi og kigge.Tiden op til min afrejse var et mareridt. Det hele var kaos, både praktisk og følelsesmæssigt. Jeg efterlod en lejlighed, der endnu ikke var fuldstændig tømt, til stakkels Ming, som har brugt en del tid på at rydde op efter mig, sende mig mine kontaktlinser (som jeg glemte i forvirringen!) og overdrage nøglerne til mine lejere. Da jeg først kom herned, var det hele fuldstændig glemt. Jeg følte - føler - en ro, der gør, at jeg stadig er overbvist om, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget.Lige siden jeg kom er tiden jo gået med at lede efter lejlighed. Jeg tror nok, at jeg og min plejetante Parvaneh har været hos omkring 50 ejendomsmæglere indtil nu. De fleste lover og lover, men holder ikke deres ord i sidste ende. I skrivende stund overvejer jeg at flytte ind i en møbleret lejlighed for 1-3 mdr. for i det mindste at have et sted at stille mit gods mens de andre ting faler på plads. Jeg så også på en rigtig fin, men lidt for dyr lejlighed i går og følte mig meget fristet. Problemet er, at man skal købe alt fra bunden: gaskomfur/blus, vaskemaskine (der er aldrig fællesvaskeri eller møntvaskerier for den sags skyld), skabe/kommoder/reoler og køleskab før det begynder at ligne noget. Og alt løber op. Mange ting er ligeså dyre hernede som derhjemme.Så en stor del af min tid går med at spekulere på, hvad der er rigtigst og fornuftigst at gøre. Hvilket jo er sundt for mig! :-)I de sidste par dage har jeg så også haft mit lille job som guide/tolk/praktisk gris for DI i forbindelse med deres eksportfremstød hernede. Det gik rigtig godt, synes jeg, og hvis jeg er heldig, kan det give gode muligheder for job senerehen. En anden gevinst var, at jeg lærte journalisten Marlene at kende. Hun bor og arbejder hernede på næsten de samme vilkår som jeg, så jeg tror, vi kan være en god støtte for hinanden. Dertil kommer, at det er rart at kende nogle danskere hernede.Jeg hjalp med opsætning og nedtagning af bannere og reklamer, tolkede ved de forskellige stande (der var 13 danske firmaer i alt) og skulle dels lave en guidet tur for formanden for DI, Johan Schrøder, og dels for selve delegationen. Det første blev ikke til noget, da formanden åbenbart var forkølet (!) og det andet blev efter en lang palaver mellem Christian Wittenkamp og deltagerne til en guidet shoppingtur! Det var dog meget sjovt alligevel. Jeg tog dem med til den nærliggende bazar i Tajrish (nord-Tehran) og hjalp med indkøb af guld, sølv, tasker, sko, ure, en hårklipning og herudover fik vi set lidt af et passionsspil (taziyeh). Hele molevitten, altså de tre dages arbejde, gav mig lidt penge til at klare mig for. Ligeså snart jeg får indkvarteret mig, kan jeg begynde at lede efter job. Faktisk ringede telefonen for to minutter siden med et jobtilud fra et firma, der tilsyneladende handler med DK og Canada, men ligenu kan jeg kun tænke på lejlighed og på at få mine kasser ud af Mehrabad Lufthavn.Min 'plejefamilie', som er Rasmus' svigerfamilie, har hjulpet utrolig meget. De er rigtig søde og behandler mig som et medlem af familien. Jeg prøver så at leve op til deres forventninger til et familiemedlem og hjælper dem så godt, jeg nu kan. Heldigvis føler jeg mig godt tilpas hos dem og der er ikke en masse høfligheder, der jo skaber en kunstig og ubekvem atmosfære.Jeg ankom til Tehran d 3. Moharram, som er den ene af de to muslimske sørgemåneder. Det kulminerede ugen efter, den 9. og 10. med en masse sørgeoptog, flagellanter, tv og radio, sorte bannere overalt osv. Det eneste sjove ved hele den periode var den aften, hvor min 'kusine' Farnaz tog mig med ud for at 'se på optog'. I virkeligheden var det næsten som at være på diskotek i vesten, på nær den manglende dans og alkohol: alle unge kørte rundt i deres biler og udvekslede flirtende blikke, frække kommentarer, komplimenter og indladende bemærkninger og endda telefonnumre! Det var nu ret sjovt at opleve iranerne fra en uvant direkte og bramfri side.Heldigvis er den vigtigste sørgeperiode nu ovre og de fleste iranere er allerede nu i gang med at forberede sig til det iranske nytår, noruz, som begynder d. 20.3.